Bitcoin Cash er en krypto-valuta, ligesom fx Bitcoin og Ethereum, der kan bruges til at overføre værdi fra A til B. I forbindelse med bitcoins stigende popularitet er det blevet klart for alle, at Bitcoin ikke vil kunne konkurrere med nuværende betalingsløsninger som for eksempel Visa, der kan udføre 1700 overførsler per sekund – sammenlignet med Bitcoin, som kun kan klare syv overførsler per sekund.
Bitcoin cash er et forsøg på at løse dette problem og levere en løsning, der har som mål at kunne gennemføre hurtigere og billigere overførsler end Bitcoin.
Den administrerende direktør for Bitcoin.com Roger Ver, som ofte bliver beskrevet som “Bitcoin Jesus”, er overbevist om, at Bitcoin cash er mere brugbar end Bitcoin:
“Bitcoin cash har alle de karakteristika, som gjorde, at jeg blev tiltrukket til Bitcoin i begyndelsen,” siger Roger Ver.
I et interview med CNBC, udtalte han:
“Bitcoin cashs karakteristika er, at den er hurtig, billig og pålidelig. Det oprindelig bitcoin-udviklingsteam har med vilje gjort bitcoin mere langsom, dyr at bruge og upålidelig. Så hvis du har to versioner af bitcoin: En, som er hurtig og pålidelig, og en som er langsom, dyr og upålidelig, så skal man ikke være raketforsker for at finde ud af, hvilken en af de to bitcoin-versioner, som er den mest brugbare. Og det er Bitcoin Cash.”
Indtil Bitcoin Cash vinder større udbredelse som betalingsmiddel, så benytter mange den i dag som investeringsobjekt og håber på, at den over tid går op i pris.
Hvordan investerer jeg i Bitcoin Cash?
Den lette måde
Hvis du ønsker at investere i Bitcoin cash hurtigt og ukompliceret, kan du benytte dig af de handelsplatforme, der allerede er godkendt og reguleret i Europa. Det gælder for eksempe handelsplatformen Markets. Du registrerer dig som bruger, og når du har indsendt identitetspapirer kan du med det samme handle via handelsplatformen.
Hos handelsplatformen Markets spekulerer du i værdien på f.eks. Bitcoin cash, men du har ikke direkte adgang til dine ”digitale mønter”. Det betyder, at du f.eks. ikke kan betale andre med Bitcoin cash. Som spekulant er dette dog en teknikalitet, der slet ikke påvirker dit evt. afkast, når du spekulerer i kryptovalutaen. Herunder kan du se, hvordan det fungerer, når du logger ind på handelsplatformen Markets. I screendumpet ser man kursudviklingen, og i højre side kan man se, at der er mulighed for både at købe og “sælge”, det vil i dette tilfælde sige at shorte markedet. Så hvis man tror, at markedet skal op, trykker man “buy”, og tilsvarende trykker man “sell”, hvis man gerne vil satse på, at markedet skal nedad.
Den komplicerede måde
Hvis du ønsker at investere i Bitcoin Cash og samtidig ønsker om at have adgang til de digitale Bitcoin Cash-”mønter”, fordi du måske drømmer om at betale for produkter og ydelser ved hjælp af kryptovalutaen, så er processen noget mere kompliceret. Du skal indstille dig på, at du skal handle igennem uregulerede brokere, der ikke er godkendt af de europæiske finanstilsyn. Det betyder blandt andet, at du kan få problemer med at overføre din gevinst til danske banker. Det betyder også, at du ikke er sikret i tilfælde af hackerangreb. Og netop hackerangreb har der været en del af i miljøet for kryptohandel.
Hvis du alligevel ønsker at investere på denne måde, så skal du først oprette en wallet igennem f.eks. Coinbase. Dernæst kan du f.eks. overføre penge fra din bank til coinbase. Næste skridt er at oprette en wallet hos f.eks. Binance, hvor du kan handle Bitcoin cash. Du skal til sidste overføre f.eks. Litecoin, Bitcoin eller Ethereum fra Coinbase til Binance, hvorefter du kan bruge disse til at spekulere i kryptovaluta. Se vores guide til Binance her.
|
Prisudvikling for Bitcoin cash
Siden Bitcoin Cash blev født i august 2017 har den, som resten af krypto-markedet, haft nogle voldsomme sving i pris. Disse prisstigninger og fald er udtryk for rene markedskræfter (og Bitcoin Cash’s forsøg på at finde sin egentlige markedspris i et nyt og volatilt krypto-marked), eftersom der ikke er kommet afgørende nyheder om eller udviklinger af selve Bitcoin Cash-valutaen, siden den kom til verden.
Hvorfor investere i Bitcoin Cash?
Bitcoin Cash blev født ud af en uenighed i Bitcoin-miljøet, og repræsenterer på den måde en gruppe af Bitcoin-involverede, der var uenige i Bitcoins udvikling, og ville gå en anden vej.
Dette førte til Bitcoin Cash, der har som mål at levere hurtigere og billige overførsler end Bitcoin, men som altså ikke teknisk set har andet til fællesskab med netop Bitcoin and navnet – Bitcoin og Bitcoin Cash skal ses som to fuldstændigt selvstændige krypto-valutaer, og fungerer også som sådan.
Dette har dog ikke begrænset mudder-kastningen mellem de to lejre, og henholdsvis hardcore Bitcoin- og Bitcoin Cash-tilhængere ender den dag i dag i voldsomme skænderier på Twitter og andre online fora. Som regel hævder Bitcoin Cash-tilhængere, at Bitcoin Cash er den ægte Bitcoin, og Bitcoin-tilhængere kalder spydigt Bitcoin Cash for Bcash, da de mener at den ikke er værdig til at bære Bitcoin-navnet.
Striden mellem Bitcoin Cash og Bitcoin går så dybt i krypto-verdenen, fordi den berører nogle af de vigtigste bagvedliggende idealer i Bitcoin/blockchain-miljøet, nemlig decentralisering og brugbarhed. Disse problematikker, og hvordan denne splid rammer ned i dem, vil vi komme tilbage til senere i artiklen, men for virkelig at kunne forstå dem, må vi først tage et skridt ned i den tekniske side af sagen.
Her følger derfor en forklaring af hvordan teknologien bag Bitcoin fungerer, og hvad forskellen på Bitcoin og Bitcoin Cash egentlig er, hvorefter vi vil vende tilbage til, hvorfor tingene udviklede sig som de gjorde, med en chance for at forstå det lidt bedre.
|
Sådan fungerer Bitcoin Cash – rent teknisk
For at forstå problematikken er det vigtigt at forstå konkret, hvordan teknologien bag Bitcoin – nemlig blockchain’en – konkret fungerer, og hvordan denne teknologi håndterer overførsler.
Eftersom det er ret indviklet, vil vi til dette formål bruge en analogi nemlig togstations-analogien:
Den bedste måde at forstå blockchain-netværket på, er ved at forestille sig en togstation. På en togstation (=memory-pool’en) er der passagerer (=overførsler), der venter på at komme med på toget (=blokken), for derved at komme videre (=blive gennemført). Togene (=blokkene) er dem der tager passagerne med (=gennemfører overførslerne), og hvis togstørrelsen (=blok-størrelsen) er større, kan flere passagerer (=overførsler) komme med på toget (=blokken).
Prisen på togbilletten (=overførselsgebyret) har et minimum, men passagerne (=overførslerne) kan vælge at betale mere for togbilletten (=overførselsgebyret), og komme forrest i køen til at komme med på toget (=blokken). Jo større toget er (=blok-størrelsen), jo flere passager (=overførsler) kan komme med på toget.
På togstationen (=memory-pool’en) kan man altså til enhver tid se, hvor mange passagerer (=overførsler) der står og venter på at komme med toget (=blokken).Køreplanen for togene (=blok-tiden) fortæller hvor tit et tog (=blok) kører fra stationen (memory-pool’en), og passagererne (=overførslerne) kan altså rende ind i, at de trods deres tilstedeværelse på stationen (=memory-pool’en) ikke kan komme med på toget (=blokken) fordi det er fyldt, og derfor må vente på det næste.
Strømmen på tognetværket (=hash rate og difficulty) påvirker toghastigheden, mens tog-konduktøren (=protocol) styrer togenes hastighed og deres ankomsttider til stationen (=mempool). Hvis man tager et billede af stationen (=memory-pool’en) på et givent tidspunkt, ser den sådan her ud:
I et netværk som Bitcoin er der ikke én central aktør der godkender overførslerne, men derimod tusindvis af hjælpere (=minere) der hjælper med at godkende overførslerne. Det er disse hjælpere (=minere) der ejer togene (=blokkene). Når det begynder at komme flere og flere passagerer (=overførsler), der gerne vil med på toget (=blokken), er det vigtigt at netværket er skruet sådan sammen, at det kan håndtere stigningen i trafik. Dette kalder man i blockchain-terminologi for scalability eller på dansk skalerbarhed.
|
Skalerbarhed
Scalability betyder et netværks mulighed for at kunne fungere, når det oplever en øget brug. Det er en vigtig del af krypto-valutaernes evne til at kunne fungere som reelle alternativer til det nuværende pengesystem, og det er essentielt, at de kan håndtere flere og flere brugere, og samtidigt være konkurrencedygtige ift. overførselstid og pris per overførsel.
Mens kryptovalutaerne har og har haft en fordel, når det kommer til de internationale pengeoverførsler ift. det eksisterende penge-system, er de endnu ikke blevet masse-implementeret som betalingsmiddel på hverdagsplan. Dette er noget, der arbejdes meget intensivt på at blive løst, og flere systemer praler allerede af at have fundet løsningen, men endnu er der ikke mange, der betaler med kryptovaluta, når de køber ind.
Kryptovalutaer giver i dag stadig mest mening som investeringsobjekt eller ved internationale overførsler – som bl.a. den danske Niklas Nikolajsen har været dygtig at bygge sit schweizisk-baserede firma BitcoinSuisse op på. Eftersom Bitcoin har vokset voldsomt i popularitet i de seneste år, og der dermed er kommet flere og flere anmodninger om overførsler på netværket, har netværket haft svært ved at følge med, og der er derfor kommet længere ventetid på overførsler.
Hvis Bitcoin skulle kunne konkurrere med nuværende betalingsløsninger som fx Visa, der kan udføre 1.700 overførsler pr. sekund, er der altså brug for en opdatering af måden netværket fungerer på, da det kun kunne klare 7 overførsler pr. sekund. Det har derfor været klart for alle i Bitcoin-miljøet, at der måtte gøres noget, men uenigheden opstod ved, hvad der skulle gøres.
Den største del af Bitcoin-miljøet valgte en løsning kaldet SegWit, men en mindre del var uenige i dette. De ville hellere løse problemet ved at øge blok-størrelsen, og denne gruppe valgte at bryde med Bitcoin, og skabe Bitcoin Cash.
SegWit-løsningen (Bitcoin)
De største dele af Bitcoin-miljøet foreslog en SegWit-løsning, hvorved den information, der fulgte med hver overførsel, blev mindre, og der derfor blev plads til flere overførsler per blok, hvad der ville føre til hurtigere overførsler for alle.
Hvis vi hopper tilbage til vores togstations-analogi, kan dette forklares således:
Før i tiden skulle hver passager (=overførsel) medbringe en rygsæk (=signatur), som de skulle have med i toget (=blokken) for at få lov at komme med (=blive gennemført).
Nu blev der bygget et transportbånd (=SegWit) for rygsække (=signaturer), så man kunne indlevere sin rygsæk (=signatur), ved indgangen til stationen (=memory-pool’en), og så ville transportbåndet (SegWit) sørge for at den kom frem, uden at passagererne (=overførslerne) selv behøvede at tage dem med på toget (=blokken). Da passagererne (=overførslerne) ikke længere skulle have deres rygsække (=signaturer) med på toget (=blokken), var der plads til flere passagerer (=overførsler) i toget (=blokken), eftersom rygsækkene (=signaturerne) ikke optog plads længere, men blev transporteret separat på transportbåndet (=SegWit).
Større blokke-løsningen (Bitcoin Cash)
En mindre del af Bitcoin-miljøet var dog imod denne løsning, og så hellere at problemet med scalability blev løst ved at opgradere blok-størrelsen fra 1MB til 8MB, hvorved der kunne være flere overførsler pr. blok, hvad der også ville føre til hurtigere overførsler for alle.
Hvis vi hopper tilbage til vores togstations-analogi, kan dette forklares således:
Hvis togene (=blokkene) er større, er der flere passagerer (=overførsler) der kan komme med per tog (=blive gennemført).
Decentralisering og brugbarhed
Grunden til at disse to grupper var så uenige, at de måtte splitte op og gå hver deres vej, var, som tidligere nævnt, at uenigheden berørte helt centrale problematikker og idealer i det ærekære Bitcoin-miljø.
For det første idealet om decentralisering, og for det andet problematikken omkring Bitcoins brugbarhed.
Decentraliserings-problematikken
Decentraliseringen er så vigtig for miljøet, da Bitcoin af mange ses som et opgør mod det magtmisbrug og den markedsmanipulation, de mener man har set fra centrale pengeinstitutioner i de seneste årtier. Selve den måde blockchain-teknologien virker på, er et forsøg på at lave et decentralt netværk, hvor der ikke er én central aktør der bestemmer, men hvor det er netværket i sig selv, og dem der deltager i det, der bestemmer. På den ene side ser visse dele af miljøet Bitcoin Cash som mindre decentral end Bitcoin, grundet deres løsning med at forbedre scalability’en, ved at forøge blok-størrelsen.
|
For at forstå deres argument kan vi igen gå tilbage til togstations-analogien:
Ved at forøge tog(=blok)-størrelsen, bliver hver enkelt tog dyrere, og det er nu kun de større sammenslutninger af hjælpere (=minere), der er være i stand til at levere den form for strøm (=computerkraft) det kræver at køre de store toge (=mine de store blokke), og at magten derfor ville blive samlet på færre hænder.
Dette skal ses i sammenhæng med at hjælperne (=minerne) har en del at skulle have sagt mht. krypto-valutaernes udvikling, da krypto-valutaerne er afhængige af, at der er nogen der gider at hjælpe med at køre dem (=mine dem).
Derfor har hjælperne (=minerne) en del at skulle have sagt, i de beslutninger der tages om én enkelt krypto-valuta (som fx Bitcoin). Da beslutninger tages i en form for konsensus blandt miljøet bag den enkelte krypto-valuta, og da de involverede parter er afhængige af hinanden.
På den anden side så Bitcoin Cash-tilhængerne Bitcoins SegWit løsning som en mindre decentral løsning, eftersom en del af informationen i en overførsel på et netværk med SegWit implementeret, gemmes andetsteds end på selve blockchainen. Brugen af denne løsning betragtede de derfor som mindre åben og decentral, da ikke alle har adgang til den information, der ikke længere lagres på selve blockchainen.
For at forstå deres argument kan vi igen gå tilbage til togstations-analogien:
Passagererne (=overførslerne) afleverer deres rygsæk (=signatur) før de går på toget (=blokken), og denne fragtes adskilt på transportbåndet (=SegWit), og ikke i toget, der kører på togsporet (=blockchainen).
Brugbarhed
Overordnet set syntes spørgsmålet om brugbarhed at handle om, hvorvidt Bitcoin skulle være en “guld-standard” i krypto-valuta-verdenen, eller om den skulle kunne håndtere små betalinger som fx at købe en vare i en kiosk. En “guld-standard” betyder, at Bitcoin skulle ses som et sted at opbevare værdi, ligesom folk gør når de investerer i guld, men ikke som en betalings/overførsels-løsning til hverdag, ligesom man heller ikke betaler med guld når man køber ind til hverdag.
I dag synes Bitcoin at have fundet en løsning (som vi vil komme ind på senere i artiklen) der gør, at den vil kunne bruges til små betalinger/overførsler, men på tidspunket for Bitcoin Cash’s fødsel var denne mulighed ikke så synlig som i dag.
Derfor sås Bitcoin Cash’s fødsel i august 2017 af Bitcoin Cash-tilhængere, som et opgør mod den resterende del af Bitcoin-miljøets manglende fokus på brugbarhed når det kom til mindre overførsler. Dermed har både Bitcoin Cash og Bitcoin altså taget skridt for at udvikle deres konkurrencedygtighed – ved at øge hastigheden og formindske transaktionsgebyret per overførsel – de har blot valgt forskellige veje.
Hvem der har fundet den bedste løsning – både mht. decentralisering og brugbarhed – er et kompliceret spørgsmål, men uenighederne var i hvert fald så store, at det i sidste ende endte i en uophævelig skilsmisse mellem disse to grupper, der konkret blev gennemført via en såkaldt hard fork.
Hard fork-løsningen
En hard fork er en opdeling af en bestående krypto-valuta (Bitcoin) i 2 nye krypto-valutaer (Bitcoin og Bitcoin Cash), hvor begge efterfølgende er to selvstændigt fungerende kryptovalutaer, der efter hard fork’en ikke længere har noget at gøre med hinanden, og som fungerer på hver sin egen blockchain.
Hvis vi går tilbage til togstations-analogien kan dette forstås således:
Eftersom der er uenigheder om togdriften (=brugen af blockchainen) vælger en gruppe at åbne en ny station, med sin egen nye togbane (=blockchain) og sine egne toge (=blokke). Scalability-problemet blev altså, som før nævnt, på den måde forsøgt løst på to forskellige måder – Bitcoin’s Segwit-løsning og Bitcoin Cash’s større-blokke-løsning – men udviklingen stoppede ikke her.
Siden Bitcoin Cash kom til verden, er der nemlig kommet en ny udvikling i krypto-valutaernes forsøg på at håndtere scalability, nemlig Lightning Network som inkorporer Bitcoin’s SegWit-opdatering, og fungerer via denne.
Lightning network
Lightning Network fungerer ved at det åbner betalingskanaler op imellem forskellige brugere, som kun skal registreres på blockchain’en når de åbnes og lukkes.
Når en betalingskanal åbnes, skal det registreres på blockchain’en, men det kan altså lade sig gøre at overføre penge frem og tilbage mellem interessenterne flere gange uden at dette skal lagres på blockchain’en, når kanalen først er åbnet. Først når disse interessenter vælger at afslutte deres mellemværender en gang for alle, skal det igen registreres på blockchain’en, og man kan dermed gennemføre en masse overførsler, uden at det belaster blockchain’en undervejs.
|
Det smarte ved Lightning Network er, at ikke alle interessenter behøves at åbne en direkte kanal mellem hinanden – hvis blot de forskellige interessenter kan linkes til hinanden gennem andre interessenter, kan overførslerne stadig gennemføres uden om blockchain’en. På den måde kan man i princippet have tusindvis af overførsler, som kan fungere igennem de åbne kanaler på Lightning Network, uden at alle disse behøves at registreres: det skal, som sagt, blot registreres på blockchain’en når en kanal åbnes, og når den lukkes.
Dette medfører en mulighed for næsten uendelige overførsler uden at det belaster blockchain-netværket, og Bitcoin kan på den måde undgå at skulle opgradere sin blok-størrelse, da der simpelthen ikke længere vil være brug for det.
Hvis dette netværk finder masseanvendelse (hvad det allerede er godt på vej til), kan det vise sig at Bitcoin Cash’s løsning med større blokke var unødvendig, og at Bitcoin’s løsning med SegWit i virkeligheden, efter introduktionen af Lightning Network, var et bedre valg.
Lad os igen prøve at gå tilbage til togstations-analogien for at forstå dette korrekt:
Vi har tidligere snakket om at der på togstationen (=memory-pool’en) blev åbnet et transportbånd (=SegWit) der kunne transportere rygsækkene (=signaturererne) for passagerne (=overførslerne), der dermed fyldte mindre i togene (=i blokkene), så der var plads til flere ad gangen. Lad os nu forestille os, at transportbåndet (=SegWit) blev udvidet og ombygget til en metro (=Lightning Network) under togstationerne, så det ikke blot kunne transportere rygsækkene (=signaturerne) men også kunne transportere passagerne (=overførslerne) samtidigt.
På den måde slipper togene (=blokkene) for at transportere passagerne (=overførslerne) alle steder hen, da de fremover kan transporteres via metroen (=Lightning Network). Passagererne (=overførslerne), skal altså i fremtiden stadig bevæge sig ned på togstationen og registreres der, men når de først er der, kan de via metroen (Lightning Network) rejse frem og tilbage så meget de vil, mellem de forskellige metro-stationer. Passagerne skal først igen registreres, når de beslutter at de er færdige med metroen for nu, og bevæger sig tilbage op på togstationen, og tjekker ud.
Det skal her bemærkes, at togene (=blokkene) stadig kører, og at disse stadig kan anvendes, samtidig med metroen (=Lightning Network) – passagerne (=overførslerne) skal registreres på togstationen, men kan herefter selv vælge om de vil bruge togene (=blokkene) eller metroen (=Lightning Network) som transport-middel.
Fremtiden for Bitcoin Cash
Bitcoin Cash’s fremtid er derfor ganske uvis.
Ved at vælge at øge blok-størrelsen, fik Bitcoin Cash i øjeblikket hurtigere og billigere overførsler end Bitcoin, men med introduktionen af Lightning Network, som kun kan lade sig gøre via Bitcoin’s implementering af SegWit, kan det se ud til at Bitcoin overhaler Bitcoin Cash indenom.
Senest har Microsoft udtalt at de støtter løsningen med lightning network fremfor forøgelse af blok-størrelse, da det både skaber hurtigere overførsler og fastholder decentraliseringen i blockchain’en. Den fordel Bitcoin Cash havde, ved at være mere brugbar til mindre hverdagsoverførsler, kan derfor synes tabt.
Bitcoin Cash har dog stadig en masse tilhængere, og store personligheder som Roger Ver, Johan Wu og Deadal Nix, er massive fortalere for Bitcoin Cash, og mener stadig at Bitcoin Cash er den version af Bitcoin, som er tættest på den oprindelige vision af hvordan Bitcoin skulle fungere.
|
Udviklingen på markedet
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan Bitcoin Cash’s pris i fremtiden vil udvikle sig i markedet.
Bitcoin syntes, som sagt, at have overhalet Bitcoin Cash på det tekniske fundament mht. overførselshastighed og -pris, med den nylige introduktion af Lightning Network, og dette kan have en negativ effekt på Bitcoin Cash’s prisudvikling på den lange bane.
På den kortere bane kan det dog sagtens vise sig at Bitcoin Cash imødegår en positiv prisudvikling, eftersom Lightning Network stadig ikke er fuldstændig oppe at køre endnu, og fordi Bitcoin Cash i mange kredse stadig har et godt navn og er blevet godt taget imod af de forskellige handelsplatforme.
Ud over det har Bitcoin Cash fået en bred følgerskare, der kan tænkes at ville opkøbe den når den er lav i pris, hvilket giver en god bund for den prismæssigt på markedet.
Ydermere skal man huske på, at Bitcoin Cash, som de andre kryptovalutaer, stadig er stærkt knyttet til Bitcoin-prisen. Skal Bitcoin stige i pris i løbet af de kommende år, kan det derfor sagtens tænkes at Bitcoin Cash vil følge denne prisudvikling til en vis grad.
|
Oversigt over artikler om kryptovaluta: >>> Handelsplatform til at handle kryptovaluta >>> Daytrader.dk's foretrukne kryptovaluta >>> Bitcoin eller Ethereum? >>> Køb Ripple (XRP) >>> Køb Ethereum (ether) >>> Køb NEO >>> Forstå bitcoin på 5 minutter >>> Invester i kryptovaluta via profitable tradere >>> Køb bitcoin - sådan gør du >>> Køb Stellar Lumens >>> Køb Bitcoin Cash >>> Køb Ethereum Classic (ETC) >>> Køb Cardano ADA >>> Køb EOS >>> Køb DASH >>> Kryptotrader viser vejen: 330% aflast i kryptovaluta |