Sådan kan du bruge den Stokastiske oscillator

Udgivet: 15. september 2019

Den stokastiske oscillator – også kaldet stochastics – er en af de mest anerkendte indikatorer til at vurdere en markedsretning inden for teknisk analyse. Den stokastiske oscillator er en teknisk indikator, der gør det muligt for en trader at anslå slutningen af en trend samt begyndelsen af en anden trend. Inden man begynder at bruge den stokastiske oscillator, er det dog vigtigt at finde ud af, hvad indikatoren rent faktisk består af, og hvordan man bruger den til at få en idé om markedets vendepunkter. Følgende beskrivelse af den stokastiske oscillator (stochastics) er leveret af handelsplatformen IG, hvor man også kan anvende indikatoren.

Hvad er den stokastiske oscillator?

Den stokastiske oscillator er en momentumindikator, der går ind og sammenligner den seneste lukkekurs i forhold til det foregående (handels range)/(handelsområde) over en bestemt periode. I modsætning til andre oscillator-indikatorer er den stokastiske oscillator ikke brygget op om pris eller volumen, men derimod omkring markedets hastighed og fart.

Den stokastiske oscillator blev udviklet af George C. Lane i slutningen af 1950’erne. Hans teori var baseret på tanken om, at markedets momentum vil ændre retning meget hurtigere end volumen og prisstigninger. Det betyder, at den stokastiske oscillator kan bruges til at anslå prisbevægelser og derved forbedre en traders beslutninger. Netop af denne grund betragtes den stokastiske oscillator som en ledende og hyppigt anvendt indikator.

Sådan beregnes den stokastiske oscillator

Den stokastiske oscillator er dannet af to linjer på et prisdiagram, kaldet indikatorlinjen (%K) og en signallinje (%D).

Hvis man ønsker at beregne indikatorlinjen manuelt, kan dette gøres ved at subtrahere den laveste pris for perioden fra den seneste lukkekurs. Derefter skal man så dividere resultatet med den højeste pris i perioden subtraheret med den laveste pris. Formlen for den stokastiske oscillator er som følger:

Indikatorlinjen (%K) bliver normalt beregnet over en periode på 14 dage, mens signallinjen er et tre-dages simpelt glidende gennemsnit (SMA) af indikatorlinjen.

Lad os forstille os kursen for selskabet XYZ. Nedenstående graf angiver kursen på XYZ og udgøres af såkaldte candlestick. Grafen viser en periode på 14 dage, hvor hver bar angiver den højeste og laveste kurs på hver handelsdag. Vi kan se, at den laveste kurs i perioden lå på 50 USD, imens den højeste pris blev nået i en kurs på 80 USD. Den seneste lukkekurs på XYZ blev nået tæt på det højeste kurs-niveau, nemlig i en pris på 78 USD. Det betyde, at indikator-linjen vil blive beregnet således: [(78-50)/(80-50) x 100] = 93.3%

 

Sådan bruger du den stokastiske oscillator

Inden man begynder at benytte den stokastiske oscillator, er det vigtigt at forstå præcist, hvad indikatoren rent faktisk viser.

Den stokastiske oscillator er en såkaldt bundet oscillator, hvilket betyder at den opererer i en skala fra 0 til 100. Denne skala repræsenterer et aktivs/instruments samlede handelsområde/tradings-range i løbet af perioden (de 14 dage i ovenstående eksempel), og den endelige procentdel viser, hvor den seneste slutkurs ligger inden for området. Dette gør det nemt at identificere overkøbte og oversolgte signaler.

Hvis indikatorlinjen ligger på over 80%, vil kursen betragtes som “overkøbt”, mens en læsning under 20% vil være indikation om, at det underliggende aktiv ses som “oversolgt”. Efter stokastisk oscillator-teori indebærer et oversolgt eller overkøbt marked, at prisen sandsynligvis snart vender.

Som beskrevet i ovenstående, består den stokastiske oscillator af to linjer, herunder indikatorlinjen (%K) og signallinjen (%D). Når disse to linjer krydser hinanden, er det et tegn på, at en ændring i markedsretningen nærmer sig. Hvis indikatorlinjen (%K) krydser signallinjen (%D) nedefra, ville der opstå et købssignal – med mindre, at værdierne er over 80. Omvendt ses det som et salgssignal, hvis indikatorlinjen (%K) krydser signallinjen (%D) oppefra – medmindre værdierne er under 20.

Selvom indikationen af overkøbt og oversolgt kan være et godt værktøj at have, når man trader, er det dog altid vigtigt at huske, at overkøbte og oversolgte aflæsninger ikke er særlig nøjagtige indikationer på en vending. Den stokastiske oscillator vil eksempelvis vise, at markedet er overkøbt, mens aktivet kan forblive i en stærk stigning, hvis der er vedvarende købstryk. Dette ses ofte under markedsbobler, hvor der fremstår perioder med øget spekulation, hvilket får et aktivs pris til at nå konsekvent højere priser.

Det kan derfor anbefales at kombinere aflæsningerne fra den stokastiske oscillator med andre tekniske analyseindikatorer.

Den stokastiske oscillator som den fremstår hos handelsplatformen IG, hvor den også kan handles.

Bullish og bearish divergenser

Den mest almindelige anvendelse af den stokastiske oscillator er at identificere såkaldte bullish og bearish divergenser – Altså punkter, hvor oscillatoren og markedsprisen viser forskellige signaler – da det normalt er tegn på, at en vending forventes inden længe.

En bullish divergens opstår, når prisen registrerer en ”lower low” (lavere bunde), mens den stokastiske oscillator danner en ”higher low” (højere bunde). Læs evt. artiklen om markedstrends og lower lows og higher highs. Denne hændelse betyder nemlig, at det nedadgående momentum er faldende, hvilket kunne indikere mulighed for en såkaldt”bullish reversal”. Modsat bliver en bearish divergens dannet, når markedsprisen opnår ”higher highs”, mens den stokastiske oscillator danner ”lower highs”, hvilket indikerer faldende opadgående momentum og mulighed for en ”bearish reversal”.

Bull set-up og bear set-up

Grundlæggeren af den stokastiske oscillator, George Lane, mente, at divergensen også kunne bruges til at forudsige bunde og toppe i markedet. Han kaldte dette for ”bear set-up” og ”bull set-up”, da den stokastiske oscillator ville nå en top eller bund, der gik forud for markedsændringsretningen. På den måde kan man med en vis sandsynlighed forudse, om der stadig er bullish eller bearish momentum i markedet, selvom prisen ikke opnåede en ”higher high”.

Et ”bull set-up” er faktisk det modsatte af en bullish divergens, da det fremkommer, når markedsprisen danner en ”lower high”, mens den stokastiske oscillator laver en ”higher high”. Prisen på aktivet laver altså ikke en ny ”high”, men optimismen fra indikatoren giver et tegn på, at det opadgående momentum stadig styrkes.

På samme måde som ved et ”bull set-up”, opstår et ”bear set-up” af den inverse af en bearish divergens. Det sker altså, når markedsprisen danner en ”higher low”, hvorimod den stokastiske oscillator laver ”lower lows”. Selvom prisen på aktivet ikke formåede at bryde igennem sidste ”low”, viser indikatoren, at der stadig er stigende nedadgående momentum.

Stokastisk oscillator vs. RSI

Den stokastiske oscillator og relative strength index (RSI) er begge momentum oscillatorer, som bruges til at identificere overkøbte og oversolgte tidspunkter i markedet.

På trods af at begge bruges til samme formål, er de baseret på meget forskellige teorier. Den stokastiske oscillator er baseret på tanken om, at slutkurserne forbliver tæt på historiske slutkurser, mens RSI prøver at spore farten i trenden.

Ligeledes arbejder begge oscillatorer på en skala fra 0 til 100, men RSI indikerer allerede, at markedet er overkøbt, hvis det når over 70, mens den stokastiske oscillator skal nå 80. Omvendt vil RSI tilsige, at det underliggende aktiv er oversolgt, hvis indikatoren var under 30, mens den stokastiske oscillator skal falde til 20.

Konklusion

Hvordan du helt præcist ender med at bruge den stokastiske oscillator, vil afhænge af dine personlige præferencer, handelsstil og hvad du håber at opnå. Alle ovenstående punkter er imidlertid nøglepunkter, som alle, der bruger denne momentumindikator, bør have kendskab til. Du kan f.eks. bruge den stokastiske oscillator hos handelsplatformen IG, hvor du nemt kan sætte indikatoren på dine grafer.

 

Al trading indeholder risiko. Handl kun med kapital, som du har råd til at tabe. Historisk afkast garanterer ikke fremtidige afkast. Indholdet på websitet har et uddannelsesmæssigt sigte og skal ikke betragtes som investeringsråd. Handel med eksempelvis kryptovalutaer kan fluktuere kraftigt i pris og er ikke egnede for alle. Ovenstående artikel om stochastic oscillator er sponsoreret af handelsplatformen IG. Vi tilstræber dog 100% objektivitet i lighed med, hvad man genfinder hos andre typer professionelle medier og deres annoncører.

Del denne artikel