Kan mediernes brug af bestemte ord forudsige en ny krise?
Ofte kan dækningen af bestemte emner i medierne fortælle noget om fremtiden. Hvis Apple for eksempel er på vej med en ny gadget, kan omfanget af omtale op til lanceringen sige noget om, hvor succesfuld det nye produkt vil blive. På samme måde kan omfanget af ord såsom ”sukkersyge”, ”olympiske lege” ”tvangsaktioner” etc. etc. give et fingerpeg om, hvad verden interesserer sig for lige nu, og på den måde fortælle om alt fra sygdomme til sportsinteresser og økonomi.
Du kan handle råvarer som f.eks. bomuld og guld hos Saxo Bank. Se mere her. |
Verdens største uafhængige institut for markedsanalyse, Elliott Wave Institute, har med udgangspunkt i Bloomberg opregnet brugen af begrebet ”finanspolitiske lempelser” (på engelsk ”fiscal stimulus”) i en periode over ti år. Resultatet er skræmmende. Finanspolitiske lempelser diskuteres typisk, når økonomien har det svært, og undersøgelsen viser, at omtalen er rekordhøj i øjeblikket. Faktisk er brugen af begrebet nu lige så højt som i tiden lige efter finanskrisen, hvor verdensøkonomien skulle reddes.
Det tankevækkende er, at brugen af begrebet denne gang sker i en periode, hvor Dow Jones og NASDAQ er tæt på all time high.
Se følgende video fra Elliott Wave Institute: