Investorerne lader til at være lettede over, at den amerikanske kerneprisdeflator, som er Federal Reserves foretrukne inflationsmål, landede som ventet fredag.
I PCE Core steg kerneforbrugerpriserne i august med 2,9 pct. på årsbasis, hvilket både var ventet blandt økonomerne og uændret fra forrige opgørelse.
– Det bekræfter, at der stadig er et vist underliggende inflationspres i økonomien – men ikke i et omfang, der for alvor ryster markedet. Inflationen er fortsat under kontrol, og dagens tal bliver derfor modtaget relativt roligt, skriver Natalia Setlak, chefanalytiker i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
Godt en time før handelsstart i USA stiger futures for de ledende indeks i niveauet 0,3-0,4 pct., hvor de umiddelbart inden offentliggørelsen lå i niveauet 0,1-0,2 pct.
– Markedet reagerer lidt positivt med let stigende aktiekurser, ikke mindst fordi tallet kan berolige investorerne lidt midt i en sårbar tid – lige efter at Federal Reserve-chef Jerome Powell for nylig advarede om, at aktier er højt værdisatte, skriver chefanalytikeren videre.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER