Sidste gang, det skete, steg aktien med 80% på tre uger. Og nu sker det igen:
Tesla splitter sin aktie 5:1, og det vil sige, at hvis du ejer én Tesla-aktie nu, så vil du eje 5 aktier efter aktiesplittet – til en femtedel af den nuværende værdi. Inden splittet bliver en realitet, skal den amerikanske elbil-producent spørge aktionærerne om lov, og virksomheden har netop sendt en meddelelse til børsen, hvor det fremgår, at man vil bede om bemyndigelse til splittet på årets generalforsamling.
Er aktien så værd at købe på nuværende tidspunkt? Lad os se lidt på, hvad historikken i aktiemarkedet fortæller os.
|
Egentlig burde et aktiesplit ikke betyde noget for en virksomheds aktie. Et aktiesplit ændrer jo ikke på virksomhedens samlede markedsværdi. Alligevel er aktiesplit – når det drejer sig om solide, sunde virksomheder – et bullish signal for investorer. Historisk har aktiesplit nemlig været godt for aktiekursen. Det viser dette udmærkede overblik over effekten af aktiesplit – her refereres til en amerikansk undersøgelse af 1275 aktiesplit i perioden 1975-1990.
I undersøgelsen sammenlignede man virksomheder der undergik aktiesplit med en matchet kontrolgruppe ikke-aktiesplittende virksomheder i samme sektor og af lignende størrelse. På den måde tilnærmede man altså, at der kun var aktiesplittet til forskel på de to grupper virksomheder.
Undersøgelsen viste en tydelig forskel – nemlig at aktiesplittende virksomheder outperformede kontrolgruppen med +8 % efter et år. Og hele +12 % efter 3 år, regnet fra aktiesplittet. Denne tendens er senere bekræftet i et studie udført i Hong Kong i 2005.
Af årsager til den ret solide aktiespliteffekt nævnes:
- Annonceringen af aktiesplittet bringer investorernes opmærksomhed til en virksomheds succes, hvor aktien er steget nok til at et split af aktien bliver aktuelt. Dette resulterer i sig selv i øget efterspørgsel og højere aktiepris.
- Virksomheder vil ofte rapportere høj indtjening og øge udbyttet til investorerne, samtidig med at aktiesplittet offentliggøres, for at gøre aktien endnu mere fristende for investorerne – dette vil alt andet lige skabe synergetisk effekt som kan drive aktiekursen endnu højere.
- Den reducerede pris per aktie efter et aktiesplit tiltrækker mange investorer med mindre aktieporteføljer.
- Når så mange nyhedsmedier rapporterer om aktiesplittet, vil nyheden i sig selv påvirke markedet.
Joe Marwood har også tidligere foretaget analyser, som tyder på den samme effekt af aktiesplit, som påvises i disse studier.
Aktiesplit vs. fractional shares
Flere online børsmæglere i USA såsom handelsplatformen eToro og Interactive Brokers begyndte i 2019 at tilbyde deres investorer at handle de såkaldte fractional shares, altså brøkdele af en aktie. I pizza-eksemplet fra før skæres pizzastykkerne nu selv ud i mindre dele. I Danmark har investorerne adgang til fractional shares hos bl.a. eToro. Vi må formode, at dette alt andet lige har haft en moderat dæmpende virkning på aktiesplit-effekten.
|
Ser man specifikt på effekten på Tesla-aktien, så er det ikke lang tid siden, at aktien sidste gang blev splittet 5:1. Det skete i begyndelsen af august 2020. Aktierne steg hele 80% i pris, målt fra lige før splittet blev offentliggjort og frem til det blev effektueret i slutningen af august. Stigningen kom altså over kun tre uger. Tesla lå på 500 USD per aktie efter splittet, og efter lukningen på børsen i fredags ligger aktien nu på 1010,64 USD. Det vil sige, at aktien efter splittet vil ligge på lige over 200 USD, og på det prisniveau kan Tesla blive en kandidat til også at blive inkluderet i indekset Dow Jones Industrial Average, hvilket kunne booste prisen yderligere.
Så selv om der ikke er nogen fundamentale ændringer for aktien, kan den positive stemning og historik omkring splittet betyde, at Tesla endnu engang har mulighed for at ride på en kraftig bølge, som vil føre prisen yderligere opad.
Køber man Tesla-aktien, skal man huske på, at det er en aktie, som er mere volatil end markedet som helhed, og det bør man tage højde for, når man lægger sin strategi i forbindelse med købet.
