Amerikansk storbank sænker forventningerne til amerikanske aktier

Citigroup advarer om faldende amerikanske aktier pga. Trumps toldkrig og anbefaler at sprede investeringer globalt. Banken sænker S&P 500-estimat til 5800 ved udgangen af 2025.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. april 2025

Amerikanske aktier er ikke længere, hvad de har været, hvis man spørger den amerikanske storbank Citigroup.

Ifølge banken er argumentet for at sprede sine investeringer til andre geografier nemlig blevet stærkere oven på den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig, skriver Bloomberg News.

Hertil kommer, at lanceringen i Kina af platformen Deepseek, der bygger på kunstig intelligens, samt Europas store investeringer i infrastruktur og forsvar lader til at åbne muligheder andre steder, skriver Bloomberg.

Citigroup sænker sit estimat for det brede S&P 500-indeks til 5800 ved udgangen 2025 fra tidligere estimeret 6500.

Får storbanken ret, vil S&P 500 stige 8 pct. fra det nuværende niveau.

Set over året er S&P 500-indekset foreløbigt faldet 8,8 pct. til 5363,36, og selv hvis Citigroup får ret, vil indekset falde over 1 pct. i år.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER