De amerikanske aktier inden for solcelleenergi går en elendig handelsdag i møde tirsdag, efter at Senatets republikanere har fremlagt et lovforslag, som vil udfase skattefradrag for vind- og solenergi tidligere end for andre energikilder.
Det skriver Investing.com
Selv om Senatets forslag fjerner et krav om, at projekter skal være startet inden for 60 dage for at kvalificere sig til støtte, slår det nye udspil samtidig fast, at skattefradrag til sol og vind skal stoppe i 2028. Til sammenligning vil støtte til atomkraft, vandkraft og geotermisk energi fortsætte frem til 2036.
Desuden fjernes støtte til både leasede og købte solcellesystemer på hustage, og det lægger yderligere pres på en i forvejen presset sektor, vurderer analytikere ifølge Investing.com.
I formarkedet dykker Sunrun med 25,7 pct., mens SolarEdge Technologies falder 20 pct. Enphase Energy går tilbage med 15,9 pct.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER