Bank of America: Nye toldregler får betydning for flytransport

Bank of America har skåret i anbefalingerne for Fedex og United Parcel Services pga. afslutningen på "de minimis"-undtagelsen, hvilket forventes at påvirke lufttransportmarkedet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. september 2025

Bank of America har skåret i anbefalingerne for pakkegiganterne Fedex og United Parcel Services, som resultat af afslutningen på “de minimis”-undtagelse.

Fedex har fået skåret sin anbefaling til “neutral” fra “køb”, og United Parcel Services har fået sænket sin til negative “underperform” fra “neutral”.

“De minimis”-undtagelsen har betydet, at importører og amerikanske forbrugere har kunnet komme uden om at betale told, så længe den pågældende vare havde en værdi på under 800 dollar.

Undtagelsen har sideløbende betydet en mindre kompleks proces for transportørerne, eftersom det ikke har været nødvendigt at lave kontroleftersyn af disse pakker.

Samlet kom der omkring 1,4 mia. pakker toldfrit ind i USA sidste år ifølge Bloomberg.

– Fjernelsen af de minimis-undtagelsen forventes at resultere i en afdæmpet højsæson for lufttransport i 2025, da de pressede højsæsonmarkeder i 2023/2024 var drevet af efterspørgslen efter lufttransport fra kinesiske e-handelsaktører, der udnyttede de minimis-smuthullet, skriver Bank of America i forbindelse med de opdaterede anbefalinger.

“De minimis”-undtagelsen blev fjernet tilbage i maj for Kina og Hong Kong og den. 29. august for resten af verden.

Fedex-aktien falder i det amerikanske formarked torsdag med 1,3 pct., og United Parcel Services synker med 2 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER