Buffett beholdt pungen i lommen forud for Trumps handelskrig

Warren Buffett og Berkshire Hathaway reducerede eller solgte deres beholdninger i finansaktier under markedsnedturen før Trumps handelskrig, og Berkshire opbyggede en stor kontantbeholdning. Buffett solgte sin position i Citigroup og reducerede sin andel i Bank of America.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 16. maj 2025

Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway foretog ingen større køb under markedsnedturen, der gik forud for præsident Donald Trumps handelskrig, men reducerede eller solgte i stedet sine beholdninger i finansaktier i løbet af første kvartal.

Mangemilliardæren har i de seneste år stort set afstået fra at foretage store opkøb, og han har i stedet opbygget en gigantisk kontantbeholdning, der nåede tæt ved 350 mia. dollar ved udgangen af marts.

I det sidste år af sin tid som Berkshires administrerende direktør solgte Buffett sin position i Citigroup, viser en indberetning fra myndighederne torsdag ifølge Bloomberg News.

Investeringsselskabet reducerede også sin position i regionalbanken Capital One Financial samt sin mangeårige andel i storbanken Bank of America.

94-årige Buffett begyndte at reducere sin andel i Bank of America i juli sidste år uden at give nogen forklaring på beslutningen.

Investeringsselskabet ejer nu 8,3 pct. af den amerikanske storbank og er ikke længere dens største aktionær, viser data indsamlet af Bloomberg.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER