Optimér din skat af CFD- og aktiehandel

Handler man såvel aktier, certifikater, CFD’er og andre produkter, kan det give mening at “shoppe lidt rundt” mellem de forskellige investeringsprodukter for at optimere sin skat. Det kan bl.a. give mening i forhold til investering i enkeltaktier, da det både er muligt at købe disse som reelle aktier og som CFD’er eller certifikater. Dog skal man være opmærksom på, at mange certifikater indeholder et gearingselement og årlige omkostninger til udbyderen, som kan betyde, at en langsigtet investering i et certifikat ikke nødvendigvis er optimalt i sidste ende. CFD´er indeholder typisk også et gearingselement man skal tage højde for. 

Det kan også give god mening at fordele sine investeringer på investeringsprodukter, så man marginalt set bliver beskattet lavest muligt f.eks. ved at have en optimal fordeling på sine investeringsaktiver i forhold til aktieindkomst og kapitalindkomst samt de skattebegunstigede opsparingsformer som pensioner og indskud på en aktiesparekonto.

Det er meget individuelt, om man har mulighed for at optimere sin skat, da det bl.a. afhænger af ens anden indkomst, størrelsen af indkomst, tidligere års resultater, en eventuel ægtefælles indkomst mv. Nedenfor gennemgås forskellige situationer, hvor det eventuelt kan være muligt at optimere sin endelige skat. Der ses endvidere på forskellige forhold man skal være opmærksom på f.eks. i relation til tabsbegrænsning og asymmetri mellem skat og fradragsværdi af tab.

Man kan i visse tilfælde ultimo året nedbringe sin aktieindkomstskat. Har man f.eks. modtaget store udbytter i løbet af året, og har man samtidig urealiserede tab på aktier, så kan man muligvis nedbringe sin aktieskat, hvis man reagerer inden årets udløb. Det er meget individuelt, om man har mulighed for at optimere sin skat, da det bl.a. afhænger af ens anden indkomst, størrelsen af indkomst, tidligere års resultater, en eventuel ægtefælles indkomst mv. Nedenfor gennemgås forskellige situationer, hvor det eventuelt kan være muligt at optimere sin endelige skat. Der ses endvidere på forskellige forhold man skal være opmærksom på f.eks. i relation til tabsbegrænsning og asymmetri mellem skat og fradragsværdi af tab.

Man bør under alle omstændigheder åbne en aktiesparekonto og indbetale maksimalt på denne, hvilket i 2023 er 106.600 kr. Har man allerede en aktiesparekonto og er saldoen ved udgangen af 2022 under det maksimale beløb, kan man indskyde op til den nævnte grænse. Herudover kan man yderligere indbetale den skat for året før, som opkræves i januar også selvom man er over beløbsgrænsen.

Uanset at beløbet man sammenlagt kan indsætte på en aktiesparekonto ikke er højt relativt set, er skattesatsen på 17% attraktiv sammenlignet med 27%/42% også selvom man lagerbeskattes. Ønsker man at investere i enkeltaktier med en meget lang tidshorisont, skal man dog være opmærksom på, at man ved investering i frie midler har mulighed for at udskyde skatten nærmest uendeligt, idet man først beskattes, når man realiserer sine gevinster. Eftersom man alligevel lagerbeskattes, kan man med fordel bruge aktiesparekontoen til investeringer med kortere tidshorisonter eller evt. passive indeksfonde eksempelvis ETF´er, som alligevel lagerbeskattes ved beskatning for frie midler.

bjornAktieindkomst
Hvis ens samlede realiserede nettogevinst fra aktier og aktiebaserede investeringsforeninger (IMB´er) samt udbytter fra disse ligger over progressionsgrænsen, som i 2023 udgør 58.900 kr./ 57.200 kr. i 2022 (dobbelt op for samlevende ægtefæller), betaler man 42% i skat i stedet for 27% af den del af beløbet, der ligger over progressionsgrænsen. Også såvel realiseret som urealiseret tab og gevinst samt udbytte fra aktiebaserede investeringsselskaber såsom ETF´er skal tælles med i aktieindkomsten, hvis de pågældende fonde er opført på Skats positivliste. Læs mere om hvilke fonde, der for 2022 er optaget på positivlisten her. Særligt i dette tilfælde, når man betaler den høje aktieskat, bør man overveje at minimere skattebetalingen, hvilket kan gøres, hvis man inden årets udgang realiserer aktiepositioner med urealiserede tab.

Har man f.eks. aktier, som man har ejet i en lang årrække og som derfor indeholder store urealiserede aktiegevinster, kan man overveje at realisere en del af disse gevinster, hvis ens samlede aktieindkomst ligger under progressionsgrænsen. Man kan eventuelt indtænke dette i forbindelse med en rebalancering af portefølje, hvis man f.eks. besidder enkelte aktier, som er steget voldsomt og som derved relativt set er kommet til at fylde for meget i porteføljen. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag. Dog bør man naturligvis altid realisere sine gevinster uanset skattesats, hvis der er tale om aktier, man ikke længere tror på.

Er man i den modsatte situation, hvis man f.eks. har man en portefølje bestående af aktier med et større urealiseret aktietab, og har man samtidig i løbet af året f.eks. modtaget en del aktieudbytte eller realiseret gevinster på andre aktier, kan man inden udgangen af året realisere dele eller det hele af sit urealiseret tab, så man begrænser den samlede aktieindkomstskat. Har man haft realiserede gevinster og udbytter, så man er over grænsen, der udløser 42% beskatning, kan det i endnu højere grad betale sig at realisere eventuelle tab, så man bringer sig under grænsen og derved alene skal betale 27% i skat.

Har man rigeligt med urealiserede tab kan man naturligvis også vælge helt at neutralisere en eventuel skat. I så fald kan man også spare de 27% i skat. Ønsker man på længere sigt at beholde de pågældende aktier, kan man genkøbe kort efter. Skats kriterium for at kunne få fradrag er principielt bare, at man skal have løbet en risiko i forbindelse med salg og genkøb. Hvor lang tid der således skal gå afhænger bl.a. af likviditeten i de pågældende aktier. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på de transaktionsomkostninger, der opstår såsom kurtage, mulige depotgebyrer, spreadomkostninger samt risikoen for, at aktien kan nå at stige, inden man får genkøbt. Har man en ægtefælle, skal man ligeledes indtænke dennes eventuelle aktieindkomst og bundfradrag.

Kapitalindkomst
Investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst såsom renter, ETF´er som ikke fremgår af Skats positivliste eller finansielle kontrakter (fx CFD´er) skal opgøres efter lagerprincippet, hvilket vil sige, at man skal betale skat af såvel realiserede som urealiserede gevinster. Nettoresultatet medregnes til den personlige indkomst, hvorfor almindelig lønindkomst, renter mv. endvidere skal inddrages i det samlede regnestykke for den enkelte.

Har man i 2023 aktieindkomst ud over bundgrænsen på 58.900 kr./57.200 kr. i 2022 (dobbelt op for ægtefæller), kan det skattemæssigt set i stedet være en fordel at fokusere på afkast fra investeringer, der beskattes som kapitalindkomst med knap ca. 37% i gennemsnit (plus. evt. kirkeskat på ca. 0,7% i gennemsnit) op til topskattegrænsen, som i 2023 er 568.900 kr./552.500 kr. i 2022 efter arbejdsmarkedsbidrag plus bundfradraget på 48.800 kr. i 2023 og 47.400 kr. i 2022 (der er dobbelt bundfradrag for samlevende ægtefæller).

Skattesatsen varierer en del fra kommune til kommune, hvor man f.eks. i Frederiksberg kommune betaler ca. 36% mens man i f.eks. Langeland kommune betaler ca. 40% (alle satser er uden evt. kirkeskat). Kapitalindkomst udover den nævnte grænse beskattes maksimalt med 42% (plus eventuelt kirkeskat), hvilket vil sige stort set det samme som aktieindkomst ud over bundgrænsen, hvis man ikke er medlem af folkekirken.

Som alternativ til aktieindkomstbeskattede værdipapirer kan man f.eks. investere i kapitalindkomstbeskattede fonde som beskattes som investeringsselskaber eksempelvis Exchange Traded Funds (ETF´er) eller akkumulerende investeringsforeninger. Såfremt fondene ikke er optaget på Skats positivliste (Liste over aktiebaserede investeringsselskaber) beskattes de som kapitalindkomst efter lagerprincippet. Man skal være opmærksom på at listen kan ændre sig fra år til år, hvorfor man er nødt til at følge med i ændringerne, hvis beskatningsformen er væsentlig for en. Invested.dk beskriver årligt ændringerne og de seneste gældende for 2022 kan ses her. Selvom bl.a. mange af de populære iShares aktiebaserede ETF´er er optaget på Skats positivliste er det dog stadig muligt at finde en del alternative aktiebaserede fonde, som ikke er. Alle obligationsbaserede og blandede fonde vil være kapitalindkomstbeskattede (med min. 50% obligationer). En del af disse vil dog være realisationsbeskattede i stedet, hvis de udlodder udbytte og er etableret som IMB´er.

Udover kapitalindkomst i form af afkast fra ens investeringer, skal man også tage højde for eventuelle renteudgifter f.eks. til realkreditlån eller andet ligesom man skal indregne ens lønindkomst i forhold til den samlede personlige indkomst. Er man gift og samlevende med sin ægtefælle bliver positiv nettokapitalindkomst over de to bundgrænser automatisk beskattet hos den ægtefælle, som har den højeste indkomst, hvilket kan bevirke, at man kommer til at betale den højeste marginalskat førend man umiddelbart regner med.

Regnestykket kan altså hurtigt blive en lille smule kompliceret og eftersom man ikke aner, hvilket afkast en beholdning af ETF´er eller andet som beskattes som kapitalindkomst efter lagerprincippet, beløber sig til før udgangen af året, kan det være vanskeligt i praksis. Størrelsen på aktieindkomsten er nemmere at vurdere og gøre noget ved i hvert fald hen imod slutningen af året. Hvis man investerer i aktieindkomstbeskattede investeringsselskaber fx ETF´er, som fremgår af Skats positivliste, så har man for disse samme problematik som ved kapitalindkomsten på grund af lagerprincippet. Men hvis man samtidig har investeret i enkeltaktier eller aktieindkomstbeskattede investeringsforeninger (IMB´er), kan eventuelle urealiserede gevinster og tab herfra bruges aktivt til at justere den samlede skattepligtige aktieindkomst.

Hvis man i 2023 realiserer aktieindkomst over 58.900 kr. (dobbelt op for samlevende ægtefæller), vil det herefter som hovedregel – skattemæssigt set – kunne betale sig at have kapitalindkomst på op til 48.800 kr. (dobbelt op for ægtefæller) til ca. 37% i skat i stedet for 42% (plus eventuel kirkeskat). Beløbet kan eventuelt være højere alt efter størrelsen af ens øvrige indkomst fx hvis ens lønindkomst er under topskattegrænsen.

Marginalskatten af afkast hhv. som aktieindkomst og kapitalindkomst (hvis man er topskatteyder) er identisk for afkast over progressionsgrænserne, hvorfor det – skattemæssigt set – er underordnet, hvad man investerer i. Man kan dog argumentere, at det kan være en fordel at investere i fx enkeltaktier, hvor man jo kan udskyde skatten i mange år og løbende bruge de urealiserede gevinster og tab til at styre størrelsen af den årlige skattepligtige aktieindkomst.

Har man slet ingen indkomst ved siden af ens afkast, vil man af kapitalindkomst i 2023 ikke skulle betale skat op til grænsen for personfradraget på 48.000 kr. medmindre man er gift og ægtefællen har indkomst, som lægger beslag på ens personfradrag. Er der tale om en mindreårig har denne et personfradrag på 38.400 kr., hvorfor den mindreårige slet ikke skal betale skat af eventuelt afkast, som beskattes som kapitalindkomst, op til denne grænse. Investerer den mindreårige (eller den ugifte voksne uden anden indkomst) i stedet i afkast som beskattes som aktieindkomst, vil der skulle betales 27% i skat op til progressionsgrænsen for aktieindkomst på 58.900 kr. af den skattepligtige aktieindkomst. I visse tilfælde vil forældrene til en mindreårig dog selv blive beskattet af det løbende afkast af investeringer i form af udbytter, men ikke af kursgevinster. Det er f.eks. tilfældet, hvis forældrene har ydet en gave til den mindreårige, som så investeres. Læs evt. mere om børns muligheder for skattefrit afkast her. En lille kuriositet i de komplicerede skatteregler er dog, at hvis man har skattepligtig aktieindkomst over progressionsgrænsen, så kan man godt anvende sit ubrugte personfradrag, men kun for del der er over.

Sammenlignet med investeringer, der beskattes som aktieindkomst, er det afgjort en ulempe, at man lagerbeskattes i relation til investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Ved investeringer i aktieindkomst kan man i princippet udskyde den endelige slutskat i årevis og eventuelt skatteoptimere ved at sælge løbende. Ved at man lagerbeskattes årligt forfalder skatten løbende, og det kan i sidste ende gå ud over det endelige afkast efter skat. Likviditetsmæssigt er det ligeledes en ulempe ligesom den asymmetriske forskel mellem beskatning af gevinster og den mindre skattemæssige værdi af tabsfradrag (fra 42% og ned til ca. 25%), er uhensigtsmæssig. Samtidig er det svært at styre størrelsen på den kapitalindkomst man ender med i slutningen af året, da man ikke har mulighed for selv at regulere resultatet på samme måde, som man kan gøre ved aktieindkomst. Endelig skal man være opmærksom på de tabsbegrænsninger, der eksisterer for produkter som beskattes som finansielle kontrakter fx CFD´er og certifikater. Se mere under afsnittet om CFD´er og finansielle kontrakter.

Nedenstående tabel viser i oversigtsform størrelsen på ens afkast, beskatningstype, skatteprocent og fradragsværdi gældende i 2023:

Udover ETF´er det også muligt at investere i certifikater, CFD´er og andre finansielle kontrakter, som ligeledes lagerbeskattes som kapitalindkomst. Disse produkter indeholder dog i modsætning til investering direkte i de enkelte aktier og fonde ofte også et gearingselement samt en modpartsrisiko, som man skal tage højde for. Indeholder produktet gearing skal der endvidere betales renteudgifter, som ved investering over længere perioder løber op. Er der tale om et certifikat, vil det desuden være forbundet med administrationsomkostninger til udbyderen af certifikatet, som man kan finde i det tilhørende prospekt. Desuden indbefatter finansielle kontrakter som nævnt en vis tabsbegrænsning, som kan betyde, at man ikke i samme år som et tab opstår, kan modregne dette i anden kapitalindkomst.

Har man øvrige renteudgifter (negativ nettokapitalindkomst) på over 50.000 kr. (dobbelt op for ægtefæller), har man også mulighed for at optimere rentefradragsværdien, som jo netop nedtrappes ved dette niveau, ved at modregne et positivt investeringsafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Hvis man som følge af den positive kapitalindkomst fra investeringsafkastet kan nedbringe den samlede negative nettokapitalindkomst til de 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), kan man opnå en effektiv marginal beskatning af investeringsafkastet på ca. 25%. Videre ned 0 er den effektive skattesats ca. 33%. Opnår man en positiv nettokapitalindkomst er de effektive skattesatser hhv. ca. 37% og 42% jf. ovenfor.

Den nævnte asymmetri i beskatning af hhv. gevinster i forhold til tab, hvor skattesatsen for gevinster kan være op til 42% mens fradragsværdien kan være helt ned til ca. 25% er uhensigtsmæssig set over en årrække, hvor man for den samme investering kan risikere både gevinst og tab.

Hvis man eksempelvis som ugift har investeret 1 mio. kr. i globale aktiebaserede ETF´er, som ikke er optaget på Skats positivliste, og man opnår et afkast på fx 25%, vil man skulle beskattes af 250.000 kr. som kapitalindkomst (ingen anden kapitalindkomst). Er man topskatteyder vil man skulle betale 42% af en stor del af dette beløb ca. 202.000 kr. (250000-48000) og 37% af de 48000. Hvis de samme ETF´er i stedet falder med det samme (og man ikke har anden kapitalindkomst), vil årets tab på en investering på 1 mio. kr. udgøre -250.000 kr., hvor de 200.000 kr. alene giver 25% i tabsfradrag og de 50.000 kr. ca. 33%. Man mister således ca. 24.000 kr. (102.000 kr. hvis positivt afkast og ca. 78.000 kr. i skatteværdi for negativt afkast) som følge af den asymmetriske forskel i skatten. Hvis man ikke har anden skat man kan modregne tabet i, så overføres tabet til brug i kommende år.

Oversigt over samtlige artikler i "Skatteregler for tradere":

>>> Forstå skat for tradere på 5 minutter
>>> Generelt om skat for tradere
>>> Årsopgørelsen for tradere for 2022
>>> Skat - CFD og spreadbetting kontrakter
>>> Skat - Certifikater/ETN
>>> Skat - Futures og optioner
>>> Skat - Valutahandel
>>> Skat - Aktier
>>> Skat - Investeringsforeninger
>>> Skat - Investereringsselskaber, herunder udenlandske fonde fx Exchange Traded Funds (ETF'er)
>>> Skat - Obligationer
>>> Skat - Bitcoins & kryptovaluta
>>> Optimer din skat ved CFD- og aktiehandel
>>> Ofte stillede spørgsmål om skat for tradere


Er du seriøs med din trading, bør du læse vores artikel om fordele ved at handle gennem et selskab

Har du svært ved at forstå de mange begreber og ord, så tag et kig i vores Ordbog for tradere.

Artiklerne er skrevet af cand.merc.jur. Andreas Damgaard og er senest ajourført primo 2023.

Ansvarsfraskrivelse:
Oplysningerne i ovenstående artikler er ikke en udtømmende beskrivelse af skattereglerne på området, og skal ikke betragtes som individuel skatterådgivning. Der tages forbehold for eventuelle fejl og mangler ligesom skattereglerne kan ændre sig fremover. Individuelle forhold hos den enkelte investor kan desuden være afgørende, hvorfor der opfordres til at søge individuel rådgivning hos en skatterådgiver eller direkte hos Skattestyrelsen (SKAT). Brug af oplysninger i artiklerne sker på eget ansvar og tager udgangspunkt i, at man har fuld skattepligt i Danmark.
Vi offentliggør vores handler hver dag på vores chatkanal Se vores handler LIVE
image_pdfimage_print
Del denne artikel

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • Populær