Corona: Derfor har vi ikke set det værste endnu

Udgivet: 12. marts 2020

På daytrader.dk og vores søstersite invested.dk har vi løbende gjort en del ud af at informere vores læsere om konsekvenserne af corona-virussen. I flere artikler og webinarer er der blevet advaret mod mulige store fald, blandt andre disse:

  • 29. januar skrev vi en artikel om et forvarsel i råvarepriserne, som kunne indikere kommende store fald: Er denne graf et forvarsel om store fald? – Markedet er faldet 23% siden da, målt ud fra det amerikanske SP500-indeks, eller hele 29% i det tyske DAX-indeks.
  • 28. februar holdt markedsstrateg Andreas Steno fra Nordea et webinar og corona-virus og aktiemarkederne for invested.dk. En af pointerne var, at SARS-virussen fik markederne til at falde 20%, og da Kina i højere grad er en del af det internationale samfund i dag, så kunne man ikke afvise, at corona kunne få markederne til at falde mere end 20%  – Markedet er faldet 14% siden da.
  • 5. marts afholdt råvaretraderen Peter Arendt et webinar om de tekniske signaler i markedet. Arendt var bekymret for udviklingen, da han så et signal i det tyske DAX-indeks, som han aldrig havde set før – Markedet er faldet 18% siden da.

Efter så store fald i markedet er fristende at tænke, at vi er ovre det værste. Der er dog flere grunde til at tro, at det ikke er tilfældet.

En af hovedårsagerne til dette kan findes i USA. Imens vi i Danmark onsdag aften oplevede den danske regering tage en række initiativer, som skal forsinke hastigheden af corona-virussens udbredelse, så er præsident Donald Trump stadig ikke i nærheden af at gøre noget lignede. Det kan vise sig at være fatalt, for hver dag tæller i forhold til at mindske smittespredningen.

På samme tid eksploderer antallet af nye corona-smittede i USA og er tidoblet i antal på bare otte dage.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app
Mange vil tro, at tidoblingerne ikke vil kunne fortsætte i samme tempo, men erfaringerne fra Italien viser, at stigningstaksten fortsætter med stort set samme hastighed, selv om tallene bliver større, og dermed vil de italienske tal være en udmærket forudsigelse af, hvor USA kan være om 8-10 dage. Dags dato er antallet af smittede i Italien nået op på 12.500. Fortsætter tidoblingerne herfra i samme tempo, er det åbenlyst, at virussen hurtigt vil kunne ramme millioner af mennesker i USA, hvis de amerikanske myndigheder ikke meget hurtigt tager lignende skridt som dem, man har set i Italien eller Kina – og til en vis grad Danmark, som dog er mindre restriktiv.

Den amerikanske præsident har over flere omgange udvist en særdeles afslappet attitude i forhold til corono-virussen. Med udtalelser som “it will go away” (“den vil forsvinde”, red.), og “det er demokraternes nye hoax” (løgnehistorie, red.), er Trump blevet kritiseret meget stærkt for ikke at tage de initiativer, som er nødvendige. Tidligere på ugen sammenlignede Trump corona med en almindelig influenza ved at give et øjebliksbillede af, hvordan situationen er.

.

Hvad Trump ikke nævner er, at corona-virussen på nuværende tidspunkt vokser med eksponentiel hast og vil blive ved med at stige på samme måde, indtil der tages meget skrappere initiativer til at mindske social kontakt.

Få et tip, når vi ser en god børshandel i aktier og valutaVia Messenger-app

I mellemtiden stiger antallet af nye smittede hurtigere i USA end stort set alle andre lande. Og vi har nu tilstrækkeligt med data til at fremskrive, hvordan udviklingen kan se ud. Dette er blandt andet blevet illustreret af Liz Specht, Associate Director på Science & Technology at The Good Food Institute og phd i biologi. Specht gennemgår i en artikel, hvordan et sandsynligt scenarie i USA vil udspille sig:

D. 8. marts var der 500 registrerede smittede i USA (tallet er 1364 i dag, 12. marts). Da kun meget få mennesker er blevet testet i USA vil en konservativ vurdering være, at der på nuværende tidspunkt er 2000 smittede.

Hver sjette dag fordobles antallet af smittede på tværs af lande, ifølge flere studier. Lige nu fordobles det dog hver tredje dag i USA, men hver sjette dag er et realistisk, langsigtet estimat.

Det betyder, at der vil være omkring 1 million smittede i slutningen af april. 2 millioner 7. maj, 4 millioner den 13. maj og så videre. Foretager man ikke en ekstrem intervention, som den man foretog i Kina, så vil denne udvikling ifølge Specht kunne fortsætte, indtil man når til 1% af befolkningen, det vil sige omkring 3,3 millioner amerikanere.

I USA er der omkring 300.000 hospitalssenge tilgængelige, og selv om de fleste tilfælde kan klares derhjemme, så krævede 15% af de smittede indlæggelse i Kina, mens tallene i Italien har været endnu værre. Hvis man foretager et konservativt estimat og anslår, at 10% af de smittede amerikanere skal indlægges, så vil alle hospitalssenge i USA været fyldt d. 10. maj, altså om under to måneder fra nu. Og mange skal være på hospitalerne i flere uger, hvilket gør det vanskeligt for alle nye tilfælde at blive behandlet.

Skal dette scenarie forsinkes eller mildnes, kræver det et markant stærkere modsvar fra USA end det, Donald Trump i går aftes amerikansk tid foreslog i en TV-transmitteret tale. Her indførte Trump indrejseforbud fra Europa i de næste 30 dage og kaldte samtidig corona en “foreign” (udenlandsk) virus, på trods, at corona nye spredes internt i det amerikanske samfund med lynets hast. Torsdag lå smittetallet på i USA på 1301, og antallet af døde på 38. Selv med en stærk inddæmning vil smittetallet formentlig stige til at ramme titusindvis, og senere hundredetusindvis af amerikanere. Hvad der sker herfra, vil være afhængigt af, hvor hurtigt og hvor markant, den amerikanske regering handler. På nuværende tidspunkt medfører hver dag uden handling en stærk, eksponentiel forøgelse af spredningen.

Prøv vores gratis handelssignaler i aktier og valuta - LIVE Via Messenger-app

Spørgsmålet er så, om vi har set det værste endnu på finansmarkederne. Mens denne artikel blev skrevet, faldt markedet yderligere 5%. Ifølge hedgefond-manager Erik Townsend, som var en af de første til at advare mod det kommende fald, så er dette her kun begyndelsen. Som han skrev i et tweet i dag: “Verden er kun lige ved at få øjnene op for, hvad der er på vej”.

Er man interesseret i, hvordan man som investor og trader skal forholde sig til dette scenarie, som udfolder sig i disse dage, så kan vi anbefale dette afsnit af podcasten Macro Voices, hvor makro-analytikeren Juliette Declercq gennemgår mulige scenarier og giver en række gode råd til investorer og tradere.

Fredag kl. 14 har vi desuden et webinar med chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen  fra Alm. Brand til et interview, hvor vi gennemgår aktiemarkedet her og nu og også ser på, hvordan det kan gå i de kommende uger. Du kan tilmelde dig på linket herunder:

image_pdfimage_print
Del denne artikel