FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien – NY

FLSmidth har fået den største enkeltordre på 18 stålmøller til Indien, inklusive pumper og udstyr, til en ny jernmalmfabrik. Installation forventes i 2026/27.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 25. februar 2025

Ingeniørkoncernen FLSmidth skal levere 18 stålmøller til finslibning til Indien. Med i ordren er også pumper og andet udstyr.

Der er tale om den største enkeltordre på møllerne – også kendt som “steel media tower mills” – oplyser FLSmidth.

– Efter et længerevarende samarbejde har en indisk minekunde tildelt FLSmidth den største enkeltordre på verdens største stålmøller. Møllerne vil blive leveret til, hvad der kommer til at blive en af verdens største og mest effektive fabrikker til udvinding af jernmalm globalt og understreger FLSmidths globale lederskab inden for energibesparende slibeteknologi, skriver FLSmidth i meddelelsen.

Udstyret ventes installeret og idriftsat i løbet af 2026/27.

Ordrens værdi oplyses ikke.

Aktien i FLSmidth stiger efter ordren med 1,4 pct. til 367,20 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER