Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan

Genmab har fået markedsføringstilladelse i Japan til Epkinly som tredjebehandling af follikulært lymfom, baseret på positive fase 1/2-studier.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. februar 2025

Genmab har fået markedsføringstilladelse i Japan til kræftmidlet Epkinly som tredjebehandling af lymfekræftformen follikulært lymfom.

Det oplyser Genmab i en meddelelse.

I forvejen er midlet godkendt til behandling af patienter, der har oplevet tilbagefald efter to behandlinger mod lymfekræftformen diffust storcellet B-cellelymfom.

Godkendelsen er baseret på fase 1/2-studier af Epkinly, herunder et studie gennemført i Japan.

– De responser og den tolerabilitet, der blev demonstreret i dette forsøg, understøtter Epcoritamabs (Epkinlys, red) potentiale til at blive en vigtig mulighed i fremtidige behandlingsstrategier for recidiverende/refraktær follikulært lymfom, siger Koji Izutzu, leder af hæmatologisk afdeling på National Cancer Center Hospital og hovedansvarlig for det japanske studie.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER