Gubra nedjusterer forventningerne for sin kontraktforskningsforretning, CRO, som følge af et fald i omsætningen fra USA drevet af makroøkonomisk usikkerhed, der omfatter et vanskeligt finansieringsmiljø for nogle af selskabets kunder.
– Dette har resulteret i længere beslutningsfrister, skriver Gubra i en meddelelse onsdag efter lukketid.
Som følge af afmatningen i USA nedjusterer Gubra forventninger til CRO-omsætningen for hele 2025 til at ligge lidt under CRO-omsætningsniveauet i 2024, hvor den tidligere prognose lød på en omsætningsvækst på 10-20 pct.
Forventningerne til EBIT-marginen for hele 2025 for CRO-forretningen er samtidig nedjusteret til omkring 20 pct. fra tidligere ventet 25-31 pct.
Gubra nævner også, at omsætningsvæksten i CRO-forretningen blev på 12 pct. i andet kvartal.
Samlet set melder Gubra dog om en rekordudvikling i andet kvartal, da både omsætning og indtjening er hjulpet af licensaftalen for Gubamy med Abbvie og selskabets andet ben, Discovery & Partnerships.
.\˙ MarketWire