Mærsk: Vigtigt rateindeks falder for anden uge i træk

Containerfragtspotpriser fra Shanghai faldt for anden uge i træk, med SCFI-indekset faldende med 4,1 pct. til 2160,08. A.P. Møller-Mærsk B-aktie faldt med 3,6 pct.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. november 2024

Spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden faldt igen i denne uge. Det er anden uge i træk med prisdyk.

I ugen frem til 22. november faldt SCFI-indekset med 4,1 pct. til 2160,08.

Det fremgår af rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der udgives fra Shanghai Shipping Exchange.

Faldet udbygger sidste uges tilbagegang på 3,4 pct., der fulgte tre uger i stribe med fremgang.

Indekset toppede i starten af januar 2022 med et niveau på 5109,60, mens den seneste større bund var i 931,89 i ugen frem til 27. oktober 2023.

En tilsvarende udvikling kunne torsdag også ses i indekset World Container Index, der opgøres af analysehuset Drewry.

Indekset viste en tilbagegang i det overordnede indeks på 0,8 pct. til 3412,89 dollar over den seneste uge.

B-aktien i A.P. Møller-Mærsk endte torsdag med et minus på 3,6 pct. til 11.850 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER