Manchester Uniteds kæmpe skuffelse koster dyrt på børsen

Manchester Uniteds aktiekurs falder med 7,6% efter finalenederlag til Tottenham, hvilket betyder, at klubben vil gå glip af Champions League og miste store indtægter.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. maj 2025

Aktiekursen hos Manchester United matcher de røde spillertrøjer torsdag, hvor investorerne straffer gårsdagens finalenederlag mod rivalerne fra Tottenham.

Den engelske fodboldklub tabte den afgørende Europa League-finale, og dermed blev endnu en skuffelse føjet til en katastrofal sæson for klubben. Havde Manchester United vundet kampen mod Tottenham, ville United deltage i den kommende sæsons Champions League, hvor blot deltagelse er ensbetydende med flere hundrede millioner kroner ind på kontoen.

Manchester United, der er noteret på børsen i New York, kan dagen derpå se aktien dykke 7,6 pct.

Flere medier beskriver den seneste sæson som den værste for den Manchester United i over 50 år. Storklubben ligger aktuelt på 16.-pladsen i Premier League før sæsonens sidste opgør i weekenden.

Tottenham vandt finalen 1-0 onsdag aften, og nederlaget betyder for United, at klubben ikke skal spille europæisk fodbold næste sæson.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER