Bom! Krakkede banker, globalt boligkollaps og et fald på mere end 50% i Dow Jones. Mange små aktionærer tænker tilbage på finanskrisen i 2007 og 2008 som en krise, der kom ud af den blå luft.
Pludselig vågnede man som privat småsparer op til store minusser i sin portefølje, og hver dag blev man overrasket af nye, voldsomme fald. Alene på en enkelt dag den 9. oktober 2008 faldt Dow Jones med 7%. Få dage senere faldt C20 med 6.6% – det største fald nogensinde på en enkelt dag.
|
Krisen sidder stadig i mange, men kom den i virkeligheden så pludseligt som mange husker?
På daytrader.dk har vi taget et kig på avisoverskrifterne i månederne FØR finanskrisen satte ind dengang i 2007/08. Kom det hele ud af den blå luft? Eller kunne man som privat investor faktisk have taget sine forholdsregler? Det historiske tilbageblik kan måske lære os noget om, hvornår vi i dag skal begynde at ”rebe sejlene” i forhold til vores private portefølje.
I juli 2007 var alt stadig fryd og gammen på alverdens børser. Dow Jones lavede en ny top lige omkring 14000 point, og det samme gjorde det danske OMXC20-indeks, der rundede 500 point i samme måned. De nye toppe blev efterfulgt at lidt uro i august, men dernæst kom der hurtigt nye kursrekorder igen i oktober 2007. Der var intet at bekymre sig over – eller var der?
Hvis man som privat investor havde kigget lidt i finansaviserne og bankernes månedlige rapporter, så kunne man relativt nemt have konkluderet, at noget var helt, helt galt.
Allerede i marts 2007 rydder et af verdens største finansmagasiner, The Economis, deres forside med overskriften ”Det problematiske boligmarked”, og i løbet af de næste måneder bliver magasinet mere og mere pessimistisk med hensyn til verdensøkonomien. I august skriver bladet ”…fordi denne krise rammer så dybt ind i de nyligt etablerede finansielle strukturer, vil enhver, som enten siger, at det værste helt bestemt er overstået, enten være en idiot eller en person med interesser i markedet, der skal beskyttes”.
Advarslen bliver bragt videre i det danske tidskrift Penge & Privatøkonomi, og også her begynder skribenterne at blive nervøse ”usikkerheden på markederne er steget markant inden for den senest måned” skriver magasinet den 20. august 2007.
Også den 9. juni 2007 – flere måneder før de store fald – går Sydbank ud med en anbefaling om simpelthen at sælge sine danske aktier. ”Vi har meldt ud til vores kunder, at det i øjeblikket vil være bedst at sælge de danske aktier med henblik på at tage toppen af de tidligere kursgevinster”, siger Sydbanks aktieanalytiker Rune Majlund Dahl til Nordjyske under overskriften ”SÆLG DINE AKTIER NU”.
|
Advarslerne bliver fulgt op at John Yde, der på det tidspunkt er teknisk analysechef hos Alm. Brand Henton.
”Vores makroanalyse af økonomien i USA peger mod en blød landing, mens business cycle-analysen forudser en hårdere landing. Hvis der bliver tale om et signal om en hård landing – altså mere i retning af en recession, vokser potentialet nedad betydeligt. I så fald vil korrektionen skulle gælde hele optrenden siden oktober 2002,” skrev han i en update for Dansk Aktionærforening allerede 1. juni 2007.
Advarslen kom nogenlunde samtidig med, at en af verdens største børsmæglere, Morgan Stanley, advarede investorerne om, at det europæiske aktiemarked ville falde med 14 procent det næste halve år, muligvis langt mere, hvilket dagbladet Børsen citerede allerede den 8. juni 2007.
På det tidspunkt var også Den Europæiske Centralbank bekymret over verdensøkonomien. I deres månedlige update skrev centralbanken blandt andet, at massive lån til gearede investeringer nu udgjorde en risiko for økonomien.
Naturligvis er det nemt at være bagklog og lægge særligt mærke til de artikler og eksperter, der rent faktisk var negative på økonomien i tiden lige før finanskrisen, men en gennemgang af fortidens artikler viser alligevel, at der fakisk var en ganske bred bekymring for verdensøkonomien i dagene før det store kollaps. Ser man isoleret på verdens størte finansmagasin The Economist, så var der ikke bare en enkelt negativ artikel i 2007 – nej, en hel håndfuld af forsiderne i 2007 handlede om, at en krise kunne være nært forestående: ”The trouble with the housing market”, ”The trouble with private equity”, ”Surviving the markets”, ”Lessons from the credit crunch”, ”The panic about the dollar” osv. osv.
Ser man derimod på forsiderne af The Economist i 2017, så handler ingen af de foreløbig 44 forsider i disse måneder om dårlig verdensøkonomi. Samme relativt rolige toner ses hos mange store finanshuse – for eksempel hos Morgan Stanley, der ellers dengang i 2007 advarede med, at aktiemarkedet stod foran store fald. I deres nuværende ”Year in outlook” skriver Morgan Stanley i september 2017:
“Den globale vækst ser stærk ud. Morgan Stanleys økonomer tror på, at den globale vækst vil stige 4% i andet kvartal, de stærkeste tal siden 2010, og den kommer med stor bredde. PMI er over 50 i US, eurozonen, Kina, Japan og Brasilien. Væksten vil afspejle sig i indtjening, hvor vi forventer tocifrede tal i 2017 i EPS vækst i alle store regioner.”
|
Naturligvis er der også advarsler om stigende renter, overophedning, gældsbyrde osv., men alt i alt er der optimisme hos mange finanshuse. Det gælder også hos den hjemlige Sydbank, der ellers tilbage i 2007 meldte ud, at man nu burde sælge sine aktier. I bankens seneste prognose fra oktober 2017 opjusterer banken ligefrem forventningerne til økonomien.
”Opsvinget bliver drevet frem af et arbejds- og boligmarked i fremgang, der fortsat vil give medvind til privatforbruget. Samtidig ser det lyst ud for eksporten, der forhåbentlig kan nyde godt af en højere vækst på størstedelen af vores primære eksportmarkeder”, skriver banken om, særligt, dansk økonomi.
Konklusionen må derfor være, at en opmærksom aktiehandler dengang i 2007 godt kunne have fået færden af finanskrisen. I dag – derimod- ser det ud til, at festen kan fortsætte et stykke tid endnu, i hvert fald, hvis man bruger nøjagtigt de samme kilder som dengang til at ”læse” markedet. Men hvem ved… Måske betyder en stor og uventet begivenhed, at hele markedet pludselig vender?
