Både DR og TV2 har det seneste års tid fokuseret på forskellige former for finansiel online svindel, hvor omdrejningspunktet særligt har været bitcoins og anden kryptovaluta. Fænomenet er ikke nyt, men tv-programmerne har på ny kastet lys over at en hel del godtroende investorer bl.a. i Danmark de senere år med udsigten til store gevinster er blevet lokket til at overføre penge – mange penge – til disse overbevisende svindlere. Penge, som i dag væk.
Svindlerne har desværre vist at være både opfindsomme og ret dygtige. Flotte hjemmesider, falske handelsplatforme, hvor man tilsyneladende kan se sine bitcoins stige og falde i værdi og mere eller mindre daglige telefonopkald fra hjælpsomme ”rådgivere”, som besnakker folk og fylder dem med løgn fra ende til anden. Hvis man ser de ovennævnte tv-programmer, får man virkelig dårlig smag i munden over, hvordan mennesker kan finde på at udnytte og snyde andre.
|
Forhåbentlig er den megen opmærksom med til at få lagt en dæmper på denne ubehagelige form for snyd og bedrag, som fjerner fokus og lyst til at foretage reelle investeringer i kryptovaluta og andet. For det er langt fra alt, der har med bitcoin og kryptovaluta at gøre, som ikke er reelt.
Ikke al handel med kryptovaluta er snyd og bedrag
Der findes i dag mange forskellige kryptovalutaer, og der har været talrige eksempler på, at den enkelte kryptovaluta har vist sig at være baseret på svindel. Det gælder især de meget små og ekstremt spekulative og volatile kryptovalutaer. Problemet er som sådan ikke selve kryptovalutaerne, selvom ikke alle er lige investeringsværdige (ligesom alle aktier på aktiemarkedet ikke er). Mange kryptovalutaer er også meget volatile, hvilket man skal være klar over, inden man kaster sig over disse. I denne artikel behandler vi dog ikke de enkelte kryptovalutaer, men derimod de brokere, der sælger produktet til dig.
De største kryptovalutaer – for eksempel bitcon og ethereum – er som udgangspunkt baseret på avanceret teknologi, og de er begge bredt anerkendt. Når investering i bitcoin og ethereum har været omtalt i forbindelse med svindel, er det derfor typisk ikke selve teknologien, der er problemet, men derimod de “sælgere/rådgivere”, der har solgt de pågældende kryptovalutaer. Det er meget vigtigt at adskille de to ting. Du kan læse mere om hvordan kryptovaluta er opbygget her.
Det generelle problem er samtidig, at kryptovaluta ikke er reguleret på samme måde som finansielle markeder ellers er. Det gør det både mere vanskeligt at gennemskue om noget er snyd og bedrag og tæt på umuligt at hjælp, hvis man havner i klørene på brodne kar. Heldigvis barsler Finanstilsynet i regi af EU med nye regler, som skal beskytte forbrugerne bedre, men denne regulering forventes først at kunne træde i kraft fra 2024.
Herudover er man som kryptovalutaejer i evig risiko for at ens wallet (digitale pung) kan blive hacket, hvilket også er gældende hos de større udbydere blandt de uregulerede kryptobørser. Det er klart, at hvis man handler hos nogle af de større spillere såsom Coinbase, Binance og deslige, er risikoen for snyd og hacking formentlig noget mindre.
|
Har man ikke som sådan behov for de virtuelle mønter, kan man hos nogle udbydere vælge at investere i et finansielt produkt, som er afledt af selve kryptovalutaen. Det er typisk i form af CFD´er (differencekontrakter). Hermed får man del i kursudviklingen på selve kryptovalutaen, uden at man ejer denne direkte. Det medfører, at selve investeringen i det finansielle produktet kommer under EU-regulering, hvis man handler det igennem en EU-godkendt broker, og man slipper for at bøvle med wallets og risikoen for hacking. Se mere om dette nedenfor.
Så hvordan undgår man at blive snydt?
For det første skal man bruge sin sunde fornuft. Så hvis noget lyder lidt for godt til at være sandt, så er det ofte et klart faresignal. Bliver man også ringet op af alle mulige ”rådgivere”, som på gebrokkent engelsk gerne vil hjælpe en med at overføre penge eller installere software på ens computer, bør man også tænke sig om en ekstra gang. Der er som udgangspunkt ikke noget galt i at blive ringet op af sin broker. De fleste brokere ringer op for at byde velkommen til platformen eller for at sikre sig, at du er den, du giver dig ud for at være. Problemet opstår først, hvis “rådgiveren” opfordrer dig til at overføre penge eller tilskynder dig til at investere i et bestemt produkt. Helt galt er det, hvis “rådgiveren” ligefrem ønsker at overtage styringen af din midler og investeringer.
I forhold til den snyd, som er blevet afdækket af DR og TV2, har det også vist sig, at de påståede handelsplatforme ikke er godkendt af nogen finansielle myndigheder og ofte findes de slet ikke, selvom det umiddelbart ser sådan ud. De intetanende investorer har således for en stund kunnet se deres indskud stige og falde i værdi på skærmen. Men da de så ønskede pengene udbetalt, kunne det desværre ikke lade sig gøre.
Samtidig har mange udleveret personlige oplysninger såsom kopi af pas, kørekort, bankoplysninger mv. og bliver derfor også sårbare overfor identitetstyveri, som kan misbruges i anden sammenhæng.
Er man interesseret i en given handelsplatform, bør man selv sikre sig, at brokeren har tilladelse af de relevante finansielle myndigheder og rent faktisk eksisterer. Tilladelsen og de relevante myndigheder skal fremgå af brokerens hjemmeside, hvor man typisk kan finde oplysningerne i bunden eller under et specifikt menupunkt. Man kan let verificere disse oplysninger hos de finansielle myndigheder ved at søge på brokerens navn eller den specifikke tilladelse.
Er der tale om en udenlandsk broker kan man eksempelvis søge på den pågældende broker hos det danske Finanstilsyn for at se om denne er registreret med hensyn til at kunne udbyde investeringsservice (udbyde en handelsplatform) i Danmark. Det kan gøres her: Virksomheder under tilsyn, hvor man bl.a. kan søge på brokerens navn. Eksempelvis er handelsplatformen Markets.com registreret på denne måde. Alternativt kan man søge efter brokeren hos de relevante finansmyndigheder i det land, hvor brokeren har opnået sin licens. Hvis brokeren eventuelt har en licens i et land uden for EU bør man være ekstra påpasselig, hvis der ikke gælder investorbeskyttelsesregler som svarer til EU´s regler i det pågældende land.
Du kan også læse mere generelt om sikkerhed og tillid til handelsplatforme her.
De fleste kryptobørser er ligesom kryptovalutaen i sig selv uregulerede, hvorfor man som investor stort set ikke har nogen rettigheder, hvis noget skulle være galt. Der findes en lang række større og mindre kryptobørser, der som sådan ikke er ude på at snyde investorerne på samme måde som de deciderede scams, som er omtalt ovenfor. Men man skal være opmærksom på, at det er begrænset, hvor meget hjælp man kan forvente, hvis der fx skulle opstå tvister eller man udsættes for hacking.
Typiske faresignaler
Udover at man skal huske den sunde fornuft har vi nedenfor oplistet en lang række typiske faresignaler, som man samlet set bør være opmærksom på:
- Løfter om garanteret afkast (på finansmarkederne skal man altid huske, at der er ”no such thing as a free lunch”).
- Ihærdige rådgivere der ringer op og forsøger at få dig til at overføre penge, overtage styringen af dine midler eller tilskynder dig til at investere i noget bestemt.
- Hvis kendte personer anbefaler køb af f.eks. kryptovaluta
- Hvis du pludselig kontaktes via e-mails eller tekstbeskeder med “gode” investeringstilbud (vil ofte være et tegn på at noget er galt)
- Vær særlig opmærksom, hvis du kontaktes på sociale medier fx Facebook, Instagram og Twitter med gode finansielle råd. Tjek profilens levetid, venner og aktivitet. Hvis de ikke laver andet end at give gode råd og er med i diverse investeringsgrupper er der god sandsynlighed for at profilen er falsk
- Hvis personer eller hjemmesider vil have din genoprettelseskode (seedphrase) for at verificere din wallet
- Hvis identiteten på en person eller en virksomhed, der vil sælge kryptovaluta ikke kan bekræftes
- Hvis det ikke er muligt at verificere en påstået licens til at udbyde finansielle produkter
- Hvis en broker ikke har opnået licens i et EU land (visse andre jurisdiktioner har dog også beskyttelse)
Som nævnt er kryptovaluta i form af virtuelle mønter ikke et reguleret finansielt produkt, hvilket man skal være opmærksom på inden man beslutter sig for at investere.
|
Godkendte brokere
Hos daytrader.dk har vi udførligt gennemgået og skrevet anmeldelser af en række EU-godkendte brokere, hvor man kan bl.a. kan handle med kryptovaluta og naturligvis andre aktivklasser. Nedenfor har vi angivet et par af dem. Læs anmeldelserne ved at klikke på de enkelte links.
- Markets.com, som tilbyder CFD-handel med bl.a. kryptovaluta og andre aktivklasser. Gå direkte til Markets her.
Kryptovaluta er et meget volatilt og ureguleret produkt. Der er ikke EU beskyttelse.
- Lunar Block, som er en dansk udbyder af egentlig kryptovaluta. Gå direkte til Lunar Block her.
Man skal være opmærksom på, at selvom fx Lunar Block er godkendt af de finansielle myndigheder, så omfattes egentlig kryptovaluta ikke af de finansielle myndigheders kompetence. Det er som nævnt ovenfor alene når kryptovalutaen handles i form af fx CFD´er, at produkterne omfattes. Markets tilbyder kryptovaluta i form af CFD, hvis man shorter eller hvis man vælger at geare.