Den amerikanske præsident, Donald Trump, anbefaler en told på 50 pct. overfor EU startende fra 1. juni.
Ifølge Trump har EU været “meget vanskelige at have med at gøre”.
– Vores diskussioner med dem fører ingen steder hen. Derfor anbefaler jeg en direkte told på 50 pct. på EU fra den 1. juni 2025, skriver den amerikanske præsident på sit sociale medie, Truth Social.
Trump nævner på sit sociale medie Truth Social, at EU har “store handelsbarrierer, momsafgifter, latterlige selskabsstraffe, ikke-monetære handelsbarrierer, monetære manipulationer, og fører uretfærdige og uberettigede retssager mod amerikanske virksomheder”.
Ifølge Trump har det ført til USA’s store handelsunderskud over EU, hvilket han anser for “helt uacceptabelt”.
Aktiemarkederne, heller ikke de amerikanske, ser dog ikke ud til at være begejstrede for Trumps toldudspil.
Den amerikanske S&P 500-future falder 1,2 pct. efter at have ligget omkring uændret, inden Trump tog hul på dagens udmeldinger via Truth Social.
Den tyske DAX-future falder 1,3 pct. efter at have ligget i plus det meste af fredagen.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER