Valg i USA: Dystre udsigter for olieprisen

Updated: 9 november 2020

Verdens markeder er sendt i rødt i forbindelse med usikkerheden om det amerikanske valg og øget corona-smitte. Olieprisen er heller ikke gået fri. Vores analytiker, som har lang erfaring på energimarkederne, ser det foreløbige prisfald i olie som begyndelsen på noget meget værre.

Av Tor Klaveness

tor analytiker
Tor Klaveness har lang erfaring fra finans- og energimarkederne, blandt andet som analytiker hos Equinor. Han tror, olieprisen bliver sat under pres frem mod jul.

Olieprisen har siden juni i år ligget overraskende stabilt i overkanten af 40 dollars per tønde. De seneste dage er prisen imidlertid faldet betydeligt. Vi nærmer os et marked i stor ubalance, baseret på nedlukningen af en række økonomier på grund af covid-19. Sandsynligvis er dette bare begyndelsen, og vi må forvente en høj volatilitet, og en negativ markedsstemning fremover. Chancen for, at prisen dropper ned under 30 dollars per tønde er høj.

OPEC+ i førersædet

Covid-19-epidemien har bidraget til at skabe et massivt fald i den globale efterspørgsel på olie. IEA (International Energy Agency) har tidligere estimeret, at faldet i andet kvartal var på omkring 18 millioner tønder per dag sammenlignet med samme periode sidste år. Den gennemsnitlige efterspørgsel efter olie ligger på omkring 100 millioner tønder i et normalt år, så faldet i efterspørgslen var helt exceptionelt. Over halvdelen af faldet kom i Europa og USA, og i april var disse markeder alene nede med hele 15 millioner tønder per dag.

Vil du udnytte både aktie-stigninger og fald? Vi anbefaler handelsplatformen Markets

Efter det dramatiske fald i efterspørgslen lykkedes det OPEC+, som er en gruppe af de største olie-eksporterende lande, at indføre en plan for betydelige nedskæringer i produktionen. Dette er hovedårsagen til, at IEA i dette kvartal kun estimerer, at produktionen vil være på 92 millioner tønder om dagen. Efterspørgslen antages nu at være steget til 96 millioner tønder per dag, og man vil derfor opleve, at der bliver brugt 4,1 millioner tønder per dag fra lagrene i det nuværende kvartal. Ved udgangen af året ventes det, at også OECD-lagrene kommer ned på normalniveauer.

OPEC+ lægger op til at øge produktionen med 2 millioner tønder om dagen fra januar næste år. Ud over det har der været fokus på den nylige fredsaftale i Libyen, og landets produktion ventes at kunne nå 1 millioner tønder per dag på kort sigt – oppe fra 300.000 tønder per dag.

Til trods for de nævnte produktionsstigninger ser markedet altså ud til at være i balance i nuværende kvartal – hvis vi lægger estimaterne fra IEA til grund. Der er dog flere faktorer, som får advarselslamperne til at blinke hos mig.

Oljeprisen er faldet kraftigt i den seneste uge. Screendump fra Tradingview.

Den kortsigtede markedsbalance svinder hen

Store dele af Europa lukker ned nu, helt eller delvist på grund af covid-19, og i USA ser vi stadig nye rekorder for antal smittede. Faren for, at IEA har været for optimistiske i sine estimater, er høj, og der er derfor en risiko for, at vi havner i samme situation som i andet kvartal. Det vil sige, at udbuddet er stabilt, mens efterspørgslen nærmest kollapser.

Så hvad gør OPEC+ denne gang?

Incitamenterne til at skære ned er næppe lige så stærke som sidst. Med tanke på covid-19 er der trods alt lys for enden af tunellen i form af en vaccine. Ud over det så døjer de fleste af OPEC-landene med budgetunderskud. Det gør det krævende for specielt de mindre producenter at gå med til at skære.

Hvis vi ser på, hvad aktørerne i oliemarkedet gør, så er det værd at bemærke, at tradere og olieselskaber leder efter tankskibe for at kunne lagre diesel.  Det er et klart bearish signal – altså et tegn på, at markedet kan gå nedad. Af denne grund er jeg derfor mere bullish på tanksektoren. Det er i hvert fald et område, som den aktive trader bør holde et vågent øje med.

Vi offentliggør vores handler hver dag på vores chatkanal Se vores handler LIVE

Valget i USA – ikke oplagt hvad en sejr til Biden vil betyde

Udfaldet af valget i USA har ikke meget at sige i forhold til den kortsigtede markedsbalance, da en ny præsident ikke tages i ed før januar til næste år. På lidt længere sigt vil en Biden-sejr imidlertid kunne gå begge veje:

På den ene side må man forvente en acceleration af den grønne omstilling. I tillæg til det vil der blive stillet nye krav til olieindustrien, specielt de selskaber, som benytter fracking. Goldman Sachs, som er positive over for olieprisen, antager at industriens udgifter vil kunne øges med 5 dollars per tønde. Dette vil selvsagt være positivt for olieprisen, men det vil tage tid før noget lignende vil blive implementeret. Det er altså vigtigt at påpege, at en sejr til Biden, som er en langt større modstander af fossile energikilder end Donald Trump, ikke nødvendigvis vil være negativ for olieprisen på længere sigt.

 

Tomme benzinstationer er med til at trække efterspørgslen på olie ned.

På den anden side af valget, er det naturligt at antage, at Biden vil være tilhænger af nedlukninger  for at få bugt med covid-19. Ud over det kan han finde på at lette sanktionerne mod Iran, hvilket vil kunne bidrage til, at der kommer yderligere 2 millioner tønder per dag ud på markedet. Præsidentvalget i USA vil altså kunne betyde meget for udviklingen af olieprisen. Det er imidlertid vanskeligt at sige præcis, hvad nettoeffekten vil blive. Kortsigtet tror jeg mest på en kraftigt faldende efterspørgsel på grund af covid-19 som den stærkeste drivkraft for olieprisen.

Jeg vil derfor ikke blive overrasket, hvis prisen på en tønde nordsøolie (Brent) falder til under 30 dollar på denne side af årsskiftet.

Hvis du vil handle olie, så kan du gå både kort og lang hos Markets. Hvis man gerne vil handle enkeltaktier, så finder man også flere olie- og  på mæglerens investeringsplatform, MarketsI.

image_pdfimage_print
Del denne artikel

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • Populær