WCI: Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk

Priserne for containerfragt til havs er steget for anden uge i træk ifølge World Container Index, mens prisen fra Shanghai til Rotterdam er faldet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. maj 2025

Priserne for at få fragtet en container til havs er steget for anden uge i træk.

I den seneste uge er prisen for det overordnede indeks steget 1,9 pct. til 2276,33 dollar for en 40-fods container.

Det viser data for World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry torsdag og gælder for en 40-fods container.

Ser man på ruten fra Shanghai i Kina til Rotterdam i Europa er prisen faldet for syvende uge i træk – i den forgangne uge med 0,3 pct. til 2030 dollar.

Fra Shanghai til Los Angeles er prisen steget 2 pct. til 3197 dollar. Det kommer efter en gevaldig stigning på 15,6 pct. ugen forinden.

Her blev fragtraterne sendt gevaldigt op på nyt om, at Kina og USA sænker deres gensidige toldbarrierer, mens der pågår forhandlinger.

Fredag kommer der som vanligt mere nyt om prisudviklingen i containerraterne, når rateindekset SCFI, der måler spotpriserne for containerfragt fra Shanghai til en række destinationer over hele verden, sendes ud.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER