Af Peter Arendt
Jeg gik long i 10.832 med target i 12.400. Salgsstop har jeg senest flyttet fra 10.975 til 11.350 for at sikre en god profit i min long.
Torsdag ser DAX ud til at afvise i nedadgående retning og der er derfor opstået en ny købsmulighed.
Kurs i dag: 11.621
Target: 12.400
Stop: 11.350
Trend kort: ↑
Trend lang: ↑
DAX ser torsdag ud til for alvor at afvise støtte i nedadgående retning og der er derfor fremkommet en ny købsmulighed.
DAX brød forleden over kritisk modstand i 11.800 euro. Bruddet har bekræftet den op-trend, som DAX er i på både kort og lang sigt.
Selvom DAX nu igen ligger under det tidligere brudte modstandsniveau i 11.800 euro, så er DAX fortsat i køb på lang sigt.
I nedadgående retning er der støtte til DAX ved det 20 dages glidende gennemsnit og ved støtteniveauet i 11.350
I 2015 påbegyndte DAX en nedtur, efter en lang optur der fik indexet i ny kursrekord ved 12.400 euro. Nedturen blev brudt i sidste del af 2016 og DAX er dermed tilbage i op-trend på både kort og lang sigt med mål i 12.400 euro.
De tekniske indikatorer er begyndt at udvise lidt svaghedstegn, men jeg holder fast i min long, så længe DAX kan holde sig over støtte i 11.350.
Bryder DAX igennem kursrekord i 12.400 euro, ligger det helt langsigtede kursmål oppe i omegnen af 15.000 euro. Derfor er der gode perspektiver for DAX og dermed europæiske aktier generelt.
Denne analyse blev først bragt på minagro.dk. Peter Arendt samarbejder med daytrader.dk. Han leverer analyser af aktier, forex og afgrødepriser. Se mere på Peter Arendts side : www.minagro.dk