Humøret er lettere positivt hos en række europæiske selskaber inden for vedvarende energi tirsdag efter nyheden om, at en amerikansk føderal dommer mandag har underkendt den amerikanske præsident Donald Trumps ordre om at stoppe for udstedelsen af tilladelser til og nye leasingaftaler for vindprojekter.
Det skriver Reuters.
Herhjemme øger Vestas-aktien efter omkring en times handel med 1,0 pct. til 162,65 kr., mens Ørsted stiger med 0,5 pct. til 139 kr.
Tyske Nordex stiger 1,2 pct., mens aktien i Siemens øger 0,9 pct.
Blandt de selskaber, som har været ramt af Donald Trump s uvilje, har været danske Ørsted, som blandt andet modtog en ordre om byggestop af det på det tidspunkt 80 pct. færdigudviklede havvindprojekt Revolution Wind.
Ørsted lagde dog sag an og fik i første omgang medhold i, at byggeriet kunne genoptages, mens domstolen behandler sagen, og indenrigsministeriet kærede ikke den kendelse inden fristens udløb den 21. november.
Ørsted har også havvindprojektet Sunrise Wind under udvikling i USA.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER