Det er en blanding af flere omstændigheder, der har fået markedet til at reagere kraftigt i de seneste dage. Foreløbig har det store amerikanske tech-indeks, Nasdaq, været nede med hele 15% fra toppen. Især mandag var hård, hvor markedet endte med fald på -3.4%. Værst stod det til i Japan, hvor Nikkei 225 faldt mere end 13%, det største fald i Nikkei på en enkelt dag siden krakket på ”black Monday” i 1987.
Årsagen til de store fald skal både ses i en svag amerikansk job-rapport, samt en ændring i den japanske rente. Begge dele skete samtidig med, at markedet – på grund af ferie – generelt er ”tyndt”, og dermed følsomt over for ændringer.
|
Hvor skal markedet hen nu?
I skrivende stund ligger det amerikanske S&P500-indeks mellem to såkaldte ”glidende gennemsnit”, nemlig 100 dages- og 200 dages glidende gennemsnit. De glidende gennemsnit er en teknisk markør, der bruges til at udjævne prisniveauerne på en kursgraf, og netop de to niveauer (100 og 200 dage) er meget brugt af investorer over alt i verden.
Når først de 100-dages glidende gennemsnit er brudt, ses det ofte, at prisen skal ned og teste de 200-dages glidende gennemsnit, før man ser en vending. Og netop derfor forventer mange, at faldet på markederne endnu ikke er overstået. Den mening deles blandt andet af den anerkendte analytiker Lance Robert fra Real Investment Advice. I et interview i investeringspodcasten “Thoughtful Money” mener han, at det er meget sandsynligt, at S&P500 vil ramme 200-dages glidende gennemsnit, før korrektionen er overstået. Dette ser han til gengæld som en god købsmulighed.
Hvad fortalte job-rapporten?
Fredag fortalte en ny jobrapport fra USA, at jobvæksten i landet er aftaget meget mere end forventet i løbet af juli. Arbejdsløsheden steg til 4,3 %, og det er højeste siden oktober 2021. Tallet har været støt stigende, og skabte med det samme frygt for, at USA står foran en recession. En af de indikatorer, der pludselig viser, at en recession kan være på vej, er den såkaldte Sahm Rule Recession Indicator. Indikatoren er skabt af Claudia Sahm, der er makroøkonom og har arbejdet i Federal Reserve og Council of Economic Advisers i Det Hvide Hus. Indikatoren kigger blandt andet på udviklingen i arbejdsløshedstallene, og Sahm Rule-indikatoren er på kort tid blevet bredt anerkendt for ganske tidligt at kunne forudsige recession.
Hvor betød det såkaldte Yen-carry trade?
I mandags steg renten i Japan også, og efter en svag jobrapport var det nok til at udløse en voldsom reaktion i et marked, der samtidig var mindre likvidt på grund af ferie.
|
Det såkaldte yen-carry trade er nok verdenshistoriens hidtil mest massive trade baseret på rente-spekulation, og i mandags fik verden derfor en forsmag på, hvad der kan ske, hvis dette kolossale trade ikke længere fungerer: Yen blev markant styrket, og markedet faldt brat.
Man kan spekulere i styrken på japanske yen via handelsplatformen Markets
Rentespekulation i Yen går i enkelhed ud på, at investorerne i mange år har lånt penge i Japan, fordi renten i Japan har været lav. Når et billigt lån var oprettet, blev pengene nu brugt til at finansiere spekulation i andre markeder, hvor afkastet forventedes at være højt. Det kunne enten være obligationer eller amerikanske tech-aktier, der igennem de seneste år har haft helt ekstremt afkast. På den baggrund kunne spekulanterne relativt hurtigt tilbagebetale gælden og inkassere stort på differencen.
Men i mandags hævede Japan renten, og dermed steg risikoen ved det såkaldt yen-carry trade voldsomt. Spekulanterne gik i panik, og solgte ud af aktierne for at indfri deres lån hurtigst muligt. Det var med til at skabe en nedadgående spiral efterhånden som millioner af trades samtidig blev mødt af margin-calls.
Siden har markedet genfundet lidt af balancen, for der er stadig en betydelig renteforskel i Japan, der kan udnyttes. Men nervøsiteten har sat sig, og det er sandsynligt, at markedet foreløbig har set toppen af trenden med spukulation i den japanske rente.