Kinas vicepremierminister: Vi har gjort nye fremskridt i handelsforhandlinger med USA – NY

Kinas vicepremierminister opfordrer til styrket samarbejde og reducerede misforståelser i handelsdialog med USA, hvor der blev gjort fremskridt på vigtige spørgsmål. Trump og Jinping skal godkende rammen.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 11. juni 2025

Kinas vicepremierminister og øverste handelsforhandler, He Lifeng, siger, at det er vigtigt, at Beijing og Washington styrker samarbejdet og reducerer “misforståelser” i den fremtidige dialog, oplyser Kinas statslige tv-station CCTV ifølge de udenlandske nyhedbureauer AFP og Reuters onsdag.

Udtalelserne falder i forbindelse med de samtaler, der afsluttede i London onsdag.

– Som et næste skridt bør de to sider … løbende forbedre konsensus, reducere misforståelser og styrke samarbejdet, siger He Lifeng ifølge CCTV og tilføjer, at parterne har “gjort nye fremskridt” i London.

På den anden side af forhandlingsbordet sad den amerikanske handelsminister Howard Lutnick. Han siger, at “nu kan vi gå videre og forsøge at lave positiv handel, voksende handel.”

Handelsministeren oplyser også, at kineserne har lovet at fremskynde eksport af sjældne metaller, der er kritiske for den amerikanske bil- og forsvarsindustri, mens amerikanerne på den anden side vil lempe nogle af sine egne eksportkontroller, hvilket tyder på, at der blev gjort fremskridt på to af de vanskeligste spørgsmål i de bilaterale forhandlinger, skriver Bloomberg News.

De intense forhandlinger om told og handel mellem USA og Kina blev afsluttet efter 20 timers dialog i London.

Rammen mangler nu at blive set efter af de to landes præsidenter – amerikanske Donald Trump og kinesiske Xi Jinping.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER