Lollands Bank fastholder sine opjusterede forventninger efter at de tre første kvartaler af året har vist fortsat modvind fra de faldende renter.
Det fremgår af bankens regnskab for tredje kvartal af 2025 efter opjusteringen den 10. oktober.
Bankens nettorenteindtægter er faldet med 16,5 mio. kr. i årets tre første kvartaler, hvilket skyldes de seneste års mange rentenedsættelser.
På nedskrivningsposten har banken tilbageført 2,5 mio. kr. sammenlignet med en tilbageførsel på 11,5 mio. kr. i samme periode sidste år.
Samlet set er indtjeningen efter skat reduceret med mere end en fjerdedel til 59,3 mio. kr. fra 81,4 mio. kr.
Lollands Bank fastholder forventningerne til regnskabsåret 2025 om en basisindtjening i niveauet 75-85 mio. kr samt et resultat før skat i niveauet 85-100 mio. kr.
– Forventningerne til 2025 vil dog fortsat være forbundet med usikkerhed relateret til kursreguleringer af værdipapirer, udviklingen i renteniveauet og nedskrivninger på bankens udlån og garantier, skriver banken.
Tabel over Lollands Banks regnskab for de første ni måneder af 2025:
| Mio. kr. | 9M 2025 | 9M 2024 | FY 2024 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 205,0 | 212,0 | 277,1 |
| Basisindtjening | 66,2 | 74,2 | 90,2 |
| Kursreguleringer | 11,5 | 25,6 | 31,5 |
| Nedskrivninger på udlån | -2,5 | -10,1 | -9,7 |
| Resultat før skat | 80,2 | 110,0 | 131,3 |
| Resultat efter skat | 59,3 | 81,4 | 99,0 |
Lollands Banks forventninger til 2025:
| Mio. kr. | Ved Q3 2025 | 10. okt | Ved Q2 2025 | Ved Q1 2025 | Ved FY 2024 |
| Basisindtjening | 75-85 | 75-85 | 60-80 | 60-80 | 60-80 |
| Resultat før skat | 85-100 | 85-100 | 60-80 | 60-80 | 60-80 |
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER