Pandora/Jefferies: Kun delvist overraskende fratrædelse af topchef

Pandora-aktien falder efter topchefens annoncerede afgang i marts. Finanshusene Jefferies og RBC er splittede om konsekvenserne for virksomheden.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 30. september 2025

Pandora-aktien falder 3,4 pct. til 821,20 kr. efter annonceringen om, at Pandoras topchef, Alexander Lacik, træder tilbage i marts næste år.

Fratrædelsen ses som kun delvist overraskende ifølge finanshuset Jefferies, der dog ser overdragelsen til nuværende marketingdirektør Berta de Pablos-Barbier lidt tidligere end ventet, skriver Bloomberg News.

Jefferies bemærker, at en central investorbekymring vedrørende skiftet i chefstolen er, at det vil stoppe nogle af de fremskridt, der gøres med at udvide produkternes fodaftryk og brandappel til den brede forbrugerbase.

Den nye udnævnelse Berta de Pablos-Barbier “synes dog at have meget relevant erfaring i denne henseende, ” vurderer Jefferiers-analytiker Frederick Wild.

Hos finanshuset RBC fremhæver analytiker Piral Dadhania, at Alexander Lacik er velanset, og at Pandora har leveret stærke resultater siden han overtog roret i april 2019.

Yderligere pointerer RBC, at afgangen af den “erfarne” administrerende direktør virker gradvist negativ i betragtning af volatiliteten i efterspørgselstendenser, toldpåvirkning og modvind i råvarer og valuta.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER