Bank of America ser risiko for stort fald til europæiske aktier

Investorerne overvurderer produktivitetsløft på det europæiske aktiemarked, mens økonomisk momentum undervurderes. Bank of Americas strateger advarer om muligt pludseligt markedsdyk.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. oktober 2025

Investorerne omkring det europæiske aktiemarked overvurderer givetvis effekten af produktivitetsløft på kontinentet, mens det aftagende økonomiske momentum kan blive undervurderet.

Og det er lidt en giftig cocktail, der skaber risiko for, at markedet kan dykke pludseligt, hvis der kommer dårlige nyheder, vurderer Bank of Americas strateger ifølge Bloomberg News.

Strategerne vurderer, at det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks kan tage et dyk på mere end 10 pct. til indeks 490 frem mod første kvartal næste år.

Fredag formiddag stiger indekset for sjette handelsdag i træk – med 0,5 pct. til 570,20.

Dermed vil et fald til indeks 490 svare til en tilbagegang på 14,1 pct.

– Vi forbliver positioneret til, at makroøkonomiske data kan overraske negativt i forhold til de høje forventninger, skriver strategerne fra Bank of America blandt andet i et notat, refererer Bloomberg News.

I største risiko er finans- og industriaktierne vurderer banken, der foretrækker medicinalaktier og selskaber inden for stabile forbrugsvarer.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER