Siemens falder mere end fem pct. efter skuffende indtjening i fjerde kvartal

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 13. november 2025

Aktien i tyske Siemens falder med 5,4 pct. i kølvandet af, at selskabet har leveret skuffende indtjening i sit skæve fjerde kvartal.

Det skriver Bloomberg News.

Siemens afslørede desuden, at selskabet øger fokus på koncernens kerneforretninger og vil derfor reducere sin majoritetsandel i MR-producenten Siemens Healthineers.

Frasalget, der blev annonceret onsdag, har til formål at strømline Siemens portefølje og styrke selskabets transformation til en fokuseret teknologivirksomhed, oplyste koncernen ifølge Reuters.

Ejerandelen vil blive reduceret til 37 pct. fra de nuværende 67 pct. Siemens-aktionærer vil modtage Healthineers-aktier svarende til reduktionen.

Siemens venter, at ugunstige valutakursudsving vil påvirke selskabets resultater negativt, med henvisning til selskabets reduktion i Healthineers samt de nylige opkøb af softwareselskaberne Dotmatics og Altair Engineering.

At denne valutamodvind vil fortsætte ind i regnskabsåret 2026 overraskede investorerne, noterede analytiker hos RBC Capital Markets Mark Fielding i et notat.

Indtjeningen i Siemens “Industrial” voksede i fjerde kvartal 2,2 pct. for året til 3,19 mia. euro mod ventede 3,31 mia. euro. Omkostningerne til integrationen af de nylige opkøb af Dotmatics og Altair Engineering var med til at holde indtjeningen tilbage i perioden.

For perioden faldt Siemens “Industrials” indtjeningsmarginer til 15,3 pct. fra 15,5 pct. i samme periode sidste år, mod ventede 15,7 pct.

Omsætningen i koncernen voksede i fjerde kvartal med 3 pct. for året til 21,43 mia. euro. Analytikerne havde her forventet en omsætning på 21,53 mia. euro.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER