5 grunde til at bitcoin kan stige til 50.000 dollars i 2021

Udgivet: 21. december 2020

I sidste uge brød kryptovalutaen bitcoin igennem prisniveauet 20.000 dollars, og mange ærgrer sig formentlig over, at de ikke har investeret nok – eller overhovedet ikke ejer – bitcoin. Daytrader.dk skrev i begyndelsen af året, at bitcoin havde udløst et teknisk købssignal, og de læsere, som investerede på basis af analysen, har nu næsten tredoblet deres investering.

(Bitcoin kan for eksempel købes via handelsplatformen Markets i løbet af et øjeblik)

Men der er ingen grund til at tro, at bitcoins vilde himmelflugt vil stoppe her. Det er der flere årsager til, og dem har vi beskrevet i det følgende.

  1. Udbuddet af bitcoin er det laveste i to år. Ifølge analysevirksomheden Glassnode er der på nuværende tidspunkt omkring 2,4 millioner bitcoin tilgængelig på de store kryptovaluta-børser, og det er det laveste tal i to år. Tidligere på året var der næsten 3 mio. bitcoin på de samme børser, og det svarer til, at 600.000 bitcoin er blevet fjernet fra børserne til en værdi på 83 milliarder kroner. Dette lavere udbud er omvendt korreleret med prisen, så jo mere udbuddet er faldet, jo mere er prisen steget, som man kan se på grafen her nedenfor.
Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Som tidligere beskrevet her på daytrader.dk blev antallet af nyudstedte bitcoin halveret i maj måned i år, og det betyder, at der nu kun skabes 900 nye bitcoin om dagen, mod tidligere 1800 bitcoin. Dette betyder naturligvis også, at der er færre nye bitcoin i cirkulation, hvilket som forventet har presset prisen yderligere op.

2. Efterspørgslen har været stigende på flere forskellige niveauer. Vigtigst af alt er er en række store fonde og virksomheder begyndt at investere trecifrede milliondollar-beløb i kryptovalutaen, og det har ført til, at markedet over de seneste 4-5 måneder er blevet støvsuget for tilgængelige bitcoin.

Blandt de større aktører, som for nylig har investeret i bitcoin er:

  • Ruffer Investment Management, som investerede 745 mio. USD i kryptovalutaen i november, hvilket udgør omkring 2,7% af fondens samlede aktiver
  • Massachusetts Mutual Life Insurance Company, som for omtrent to uger siden annoncerede, at de i september havde investeret 100 mio. USD i bitcoin ud af deres samlede investeringspulje, som udgør 235 mia. dollars.
  • Microstrategy, som er en business intelligence-virksomhed, der er listet på Nasdaq-børsen i USA, ejer nu for 900 mio. dollars i bitcoin og har annonceret, at de har planer om at købe for yderligere 400 mio. dollars mere

Samtidig er den største kryptovaluta også blevet blåstemplet af, at en række meget kendte investorer og tradere er trådt frem og fortalt, at de også er investeret i bitcoin. Mest bemærkelsesværdigt har de to legender inden for trading-verdenen Stanley Druckenmiller og Paul Tudor Jones begge offentligt udtalt, at de er investeret i bitcoin.

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her

Samtidig med, at der kommer flere meget tunge, institutionelle investorer ind i bitcoin, så ser man også en stigende efterspørgsel fra almindelige forbrugere. Ser man på antallet af Google-søgninger på “bitcoin”, så ligger søgevolumen på det højeste niveau i hele 2020, og der har historisk set vist sig at være en korrelation mellem antallet af Google-søgninger og prisen på bitcoin.

3. Bitcoin bliver mere tilgængelig og mere mainstream og dermed et let investerings-objekt for den unge generation. Betalingsvirksomheden PayPal har meldt ud, at de vil gøre det lettere for deres brugere at veksle om til kryptovaluta og at benytte bitcoin til køb i begyndelsen af 2021. Den i Danmark lidt mindre kendte betalingstjeneste Square gjorde det allerede muligt for deres brugere at handle med kryptovaluta i 2018, og nu er der endda rapporter om, at også Visa er i gang med at lang række kryptorelaterede projekter. Visa udtaler til Yahoo Finance, at virksomheden “aktivt arbejder med over 25 virksomheder med fokus på digitale valutaer omkring en række bitcoin-relaterede produkter og services, blandt andet betalingskort. Visa-talsmanden understreger, at virksomheden samtidig har en forstærket due dilligence-processen for de firmaer, som tilbyder fordele igennem en krypto-wallet”.

4. De makroøkonomiske vinde blæser med bitcoin, da udbuddet af nye dollars, euro og andre valutaer i løbet af i år har været i stærk stigning. Centralbankerne har trykt penge i stor stil. Bitcoin går derimod den modsatte vej, da der nu produceres færre nye bitcoin, og det medfører, at mange ser kryptovalutaen som en mulig risikoafdækning mod inflation, en rolle som guld tidligere har haft, og stadig har. Som en talsmand for Ruffer Investment udtaler til Coindesk:

“Det nuværende makroøkonomiske miljø er en perfekt baggrund for et aktiv, som blander fordelene ved moderne teknologi og guld. Negative renter, en ekstrem pengepolitik, en kraftigt stigende offentlig gæld, utilfredshed med regeringer rundt omkring i verden – det er alle omstændigheder, som giver bitcoin medvind, når mere traditionelle, sikre investeringer som statsobligationer er meget dyre.”.

5. Bitcoin er brudt igennem loftet på 20.000 dollars, efter i ugevis at have kæmpet med en stor mængde salgsordrer i dette prisniveau. Da 20.000 først blev gennembrudt, udløste det en flodbølge af købsordrer, som i dagene efter fik prisen til at stige yderligere 20% op til 24.000 dollars.

“Det kæmpe hop i prisen har fjernet massevis af salgsordrer fra børserne, og derfor så ser man, at likviditeten på salgssiden er meget tyndere end på købssiden, fordi vi er i et uberørt territorium prismæssigt. Det betyder, at bitcoins pris kan stige hurtigere nu”, vurderer Andrew Tu fra kvant-virksomheden Efficient Frontier.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

Ser man på disse fem faktorer tilsammen, er det svært at se, hvad der skulle kunne stoppe en videre stigning i bitcoin i den kommende tid. Et foreløbigt prismål på 50.000 dollars virker realistisk i 2021, og måske endda en smule konservativt. Både med hensyn til udbud, efterspørgsel og samlet udbredelse ser det ud til at være tale om tendenser, som vil fortsætte i lang tid fremover. Man kan dog være relativt sikker på, at det ikke bliver en lige vej op til en yderligere fordobling i prisen. Der vil givetvis komme voldsomme korrektioner undervejs og kommer man ind på det forkerte tidspunkt, kan man sagtens tabe 30-40% af sin investering, eller mere.

Risikoen for den utrænede investor er, at bitcoin kan være svært at handle, både på grund af sin volatilitet og sin tendens til at udvikle en boble-lignende prisstruktur. Det er sandsynligt, at bitcoin endnu engang kan danne en prisboble, som sprænges, og det kan for almindelige investorer være meget vanskeligt at time sit salg på en måde, så man får taget gevinsten på et godt tidspunkt.

Ikke desto mindre giver bitcoin stadig mulighed for at foretage et godt, asymmetrisk bet, forstået på den måde, at der er en reel mulighed for, at prisen kan flerdoble over de kommende år, det vil sige 200, 300 eller 400% op, mens man stadig kun kan tabe 100% af sin investering. Og disse forhold bør man indrette størrelsen af sin investering efter.

Disclaimer: Flere medlemmer af redaktionen på daytrader.dk ejer bitcoin

Du kan investere i Bitcoin, Ethereum, Ripple, m.fl. hos Markets. Se mere her
image_pdfimage_print
Del denne artikel