I det nuværende urolige aktiemarked kan det være vanskeligt at spotte den helt rigtige aktie. Den ene dag stiger den voldsomt, den næste dag går det voldsomt ned ad bakke igen. De stigende renter i USA har gjort aktiemarkedet uroligt, men for “smarte investorer” findes der en række produkter, hvor man kan søge ly for stormen. Produkterne kaldes ETF’er og er passive investeringsfonde, hvor du som investor IKKE kun er eksponeret mod en enkelt aktie, men derimod mod en hel branche. Det betyder, at du ikke er afhængig af, om en enkelt, usikker aktie klarer sig godt. Du kan i stedet læne dig tilbage og satse på, at hele branchen nok skal klare sig igennem stormvejret.
|
En anden stor fordel ved de såkaldte ETF’er er, at de IKKE bliver forvaltet aktivt. På den måde slipper du for de store gebyrer, der normalt kendetegner aktivt forvaltede fonde.
I stedet for at håbe på, at du satser rigtigt, kan du i stedet lægge dine penge i den ETF, der hedder Guggenheim China Technology (CQQQ) og dækker et stort antal kinesiske IT-aktier. Blandt andet i IT-giganterne Baidu, Alibaba, Tencent og Lenovo. Her havde du i 2017 fået et afkast på hele 91%. Ikke helt så meget som, hvis du alene havde satset på Tencent, men til gengæld meget mere, end hvis du havde troet på Lenovo alene.
På den måde dækker Guggenheim China Technology (CQQQ) 75 store, børsnoterede IT-virksomheder i Kina, og det gør papiret attraktivt, fordi du som investor spreder din risiko. Med et enkelt klik kan du altså satse på 75 selskaber i stedet for bare et enkelt.
Her er lille udpluk af interessante EFT’er netop nu:
Verdensindekset: iShares MSCI World UCITS ETF EUR hedged (IQQW) – dækker verdens store selskaber med mest vægt på USA.
Biotech innovation: PowerShares Dynamic Biotechnology & Genomen (PBE) – Amerikanske biotech virksomheder
Kinas største aktier: Guggenheim China Technology (CQQQ) – store kinesiske IT-virksomheder
Cyber Security: Purefunds ISE Cyber Security (HACK) – Virksomheder inden for internetsikkerhed
Vietnam som emerging market: VanECK Vectors Vietnam (VNM) – Store virksomheder i Vietnam
Semiconductor-industrien: iShares PHLOX SOX Semiconductor Sector Index Fund (SOXX) – US Virksomheder inden for hardware
Du kan finde ovenstående ETF’er hos mange avancerede handelsplatforme, for eksempel Saxo Bank. På mandag den 14. afholder daytrader.dk et gratis webinar om netop Saxo Bank handelsplatform.
Som privat investor kan du også satse på HELE verdensmarkedet. Det kan ske igennem ETF’eren med det mundrette navn iShares MSCI World UCITS ETF EUR hedged (IQQW). Denne ETF dækker verdens store selskaber med mest vægt på USA. På den måde vil du med god sandsynlighed få del i den generelle stigning i verdensøkonomien.
MSCI står for Morgan Stanley Capital International’s (MSCI) World Index, og det er et indeks, der styres af finanshuset Morgan Stanley og forsøger at afspejle det globale aktiemarked på bedst mulig måde. Indekset repræsenterer large- og mid-cap aktier på tværs af 23 udviklede lande – heriblandt naturligvis USA, Japan og England, men også mindre lande såsom Danmark, Norge og Israel.
Udviklingen af indekset kan ses herunder.
Som man kan se af ovenstående graf, så går det støt fremad for verdens aktiemarkeder – i hvert fald for dem, der er med i MSCI World.
Kigger på over lidt længere horisonter, så kan der naturligvis være meget store udsving også i MSCI, men pointen er, at nedturene hidtil er blevet indhentet relativt hurtigt igen. Siden 1970 har MSCI haft en stigning på hele 11% om året i gennemsnit. Denne udvikling er kommet med store udsving, og det værste år i hele perioden var finanskrisen i 2008, hvor indekset faldt med hele 40%. Det næstværste år lå under oliekrisen. Verdens-indekset faldt 24% i 1974, og det bedste år i perioden var 1986, hvor indekset steg 42,8%.
Ser man bort fra skatten, kunne man altså have investeret 100.000 kr. i indekset i 1970, og de ville så i 2016 være blevet til 7,8 mio, forudsat at gevinsterne var blevet geninvesteret. I praksis skal man dog betale skat undervejs, hvilket naturligvis formindsker gevinsten. Investerer man for eksempel sin pensionsopsparing, betaler man den såkaldte PAL-skat, som i 2017 var på 15,3%.
Som et tanke-eksperiment er her nogle eksempler på, hvordan det ville være gået, hvis man havde investeret 100.000 kr. på forskellige tidspunkter og geninvesteret gevinsten, dog uden at tage højde for skat.
For 40 år siden (1977): 4,91 mio. kr – pengene blev mere end fordoblet allerede efter 6 år.
For 30 år siden (1987): 967.800 kr. Pengene blev mere end fordoblet på 7 år.
For 20 år siden (1997): 335.200 kr. – pengene blev mere end fordoblet på 9 år.
For 10 år siden: (2007): 154.100 kr. – pengene endnu ikke fordoblet.
|
Her skal det bemærkes, at 2007 stort set var et af de værste tidspunkter at investere i, da det var umiddelbart før finanskrisen. Men på trods af dette, ville man altså have haft et godt, positivt afkast over perioden. I regneeksemplet er der ikke taget højde for, hvad der ville være sket med investeringen, hvis den var gearet. Her vil både tab og gevinster naturligvis være meget større afhængig af gearingsniveau.
Der gælder særlige skatteregler, hvis du handler ETF’er. Dem kan du læse om her.
