Tesla-rivalen, kinesiske BYD, var under pres på børsen i Hongkong torsdag efter forlydender om, at bilproducenten har skruet ned for produktionen.
Ifølge unavngivne kilder har den kinesiske producent sløjfet sine nattevagter og reduceret produktionskapaciteten med mindst en tredjedel på flere sine fabrikker, skriver Reuters.
Derudover har BYD angiveligt lagt flere planer om nye produktionslinjer på køl for en stund, og det står i kontrast til BYD’s ellers aggressive strategi om løbende produktionsforøgelser og hurtige udrulninger af nye prisvenlige modeller.
Strategien har i løbet af få år gjort BYD til verdens største elbilsproducent foran blandt andet amerikanske Tesla.
Historien melder ikke nogen klar årsag til tiltagene. Ifølge en af kilderne vil BYD gerne skære ned på sine omkostninger, mens en anden kilde mener, at tiltagene er et resultat af missede salgsmålsætninger for BYD, skriver Reuters.
BYD-aktien faldt torsdag med 3,2 pct. til 125,70 hongkongdollar.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER