Daytrading i aktier: To begynder-strategier

Udgivet: 22. maj 2017

Af Kasper Kongshøj, aktiv trader

Kasper Kongshøj har siden år 2013 været aktiv trader og handler i dag bla. det tyske og amerikanske aktieindeks, samt de største valutapar.

I 2014 var mine resultater i markederne som en begynders resultater som regel er: Ikke profitable. Jeg surfede rundt på nettet, og faldt over en daytrader ved navn Flemming Kozok.

Besøget hos Flemming Kozok var en øjenåbner for en helt anden trading verden. Kortsigtet og ultra-kortsigtet handel på de amerikanske børser, hvor små og mellemstore virksomheders aktier blev handlet. Det vil sige aktier der alene på grund af teknisk analyse kan tjene en penge.

Efter at have brugt mange timer på at blive profitabel på ultrakortsigtet handel med amerikanske small- og midcap-aktier, må jeg erkende, at den stil ikke passer til min personlighed. Det er for aktivt. Jeg ved dog, at der kan være nogle rundt omkring, der vil trives bedre i den verden, jeg her i artiklen vil vise jer.

Lås profitten

Aktiv handel med amerikanske small- og midcap-aktier er grundlæggende noget helt andet end aktiv handel i DOW, DAX og FTSE samt de største valutakryds som euro, dollars, pund og yen. Hvis man vil overleve, er der er en række faktorer der skal tages hensyn til. Level II, likviditet og spread. Volume, ordretyper, observationslister, valg af mægler, short selling og til sidst – men ikke mindst – konkrete strategier. Sidstnævnte divergerer meget fra dem der bruges i aktieindekser og valutapar. Der er altså tale om to vidt forskellige grene indenfor daytrading, der i øvrigt er én af mange grene, når det kommer til forvaltning af formuer.

Vi anbefaler handelsplatformen Markets til effektiv trading: Klik her

 

Inden jeg uddyber det, vil jeg gør det klart og tydeligt at grundfilosofien er noget andet end i indekser og valuta. For eksempel ved jeg at dem der har deltaget i daytraders forløb med Tom Hougaard har mindst én gang hørt ham sige, at man skal forsøge at holde de profitable positioner åbne i så lang tid som muligt, og endnu bedre: lægge til den profitable position. Forsøger man at gøre det i de amerikanske aktier, kommer man ikke langt. Aktiernes opførsel på intradag-niveau er en del anderledes. På sigt vil det være mere profitabelt at låse noget profit. Dvs. tage af bordet langsomt. I indekser og valuta er der flest penge at tjene ved at presse de profitable positioner, mens man i amerikanske aktier gør klogt i at arbejde efter udtrykket ”nail and bail insted of stay and pray”.

Nedstående illustrationer bør illustrere min pointe tydligt.

Teoretisk illustration af, hvordan en handler som Tom Hougaard håndterer profitable positioner.

 

 

Et praktisk eksempel: Før eller siden vil kursen vende om, og man vil blive stoppet ud i profit. Ingen ved, hvor mange gange der er mulighed for at lægge til positionen (købe/sælge mere). I nogle handler er det kun to gange. I andre handler er det fem gange.

 

Teoretisk illustration af hvordan åben profit bør håndteres i mindre amerikanske aktier. Ofte vender kursen forholdsvis tidligt eller ved VWAP-gennemsnittet. VWAP står for Volume Weighted Average Price. Jeg har tabt MANGE tusinde kroner på de her aktier, ved at jeg ikke gradvis tog profit.

I det konkrete eksempel ser man, at korrektioner nemt kan blive ret store. Korrektion nr. 2 efter det andet sælg kort entry, kan tage hele den åbne profit. Det er en reminder om, at det er fornuftigt at skalere ud af den profitable handel.

 

Level II
Level II er for trading hvad lysreguleringen er for billisterne. Det vil sige, at når grafen har dannet det mønster der jf. strategien skal handles, så bruges level II til at bekræfte ens tanker. Når level II har bekræftet ens tanker om setuppet, trykkes der på knappen, GO! Det er der, aktiens rytme aflæses. Man kan altså se hvilken side ”trykket” i aktien er placeret. På de her links kan man se live-eksempler på, hvordan level II opfører sig i sammenspil diverse tekniske setups.


Likviditet og spread

Med level II kan man også se likviditeten i aktien. Aktieindekser og valuta er så likvide, at man næsten altid kan trykke på købs- og salgsknapperne, som det passer en. Likviditeten og spreadet varierer en del fra aktie til aktie. Det skal man lige have for øje, så man ikke pludselig sidder i en aktie med meget større spread end forventet. Det kan nemt få én til at åbne en for stor en handel ift. risikoen. Den vil blive for stor.

Volume
Vil man handle nogle aktier, der flytter sig, er det vigtigt at man i sin analyse (der for en rutineret tager et minut), også har øje for volumen i aktien. Et godt udgangspunkt er at gå efter de aktier, der har en volume på mindst 100.000 aktier i minuttet.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Ordretyper
Mange af jer er nok vant til at bruge market order. Det er der heller ikke noget galt med. Men her bruger man ALDRIG market order, fordi robotterne kan se ens ordre, før den bliver eksekveret til den forventede pris, hvorfor man får en dårligere pris. Løsningen er at bruge limit order. Der er også andre alternativer som ARCA. Den bruger man til at flytte markedsdeltagerne. Det er nyttigt i et range, hvor man kan forcere et breakout. Man er den første, der tager initiativ. Iceberg order er god at bruge, hvis man vil skjule sin oprigtige positionsstørrelse over for andre. Dvs. man viser kun 100 af de 1000 aktier, man vil købe/sælge. Ordretypen limit order, er tilgængelig via. alle brokere.

Observationslister
Watchlister er et vigtigt redskab når man handler amerikanske aktier. Det er her, man ser mulighederne for første gang. Vil man f.eks. sælge en overkøbt aktie short, ser man først muligheden i kolonnen ”most up” i f.eks. % eller kurs, før setuppet på charten identificeres. Når man ikke har nogle aktier at holde øje med, bruger man sin tid på at søge efter aktier, der er i bevægelse. Equityfeed er branchens mest avancerede til det formål.

Valg af broker og short selling
Hvad angår valg af broker er det grundet amerikansk lovgivning lidt tricky på grund af den såkaldte PDT-regel. Pattern Daytrading Rule. Hvis man har under 25.000$ på kontoen, kan man kun foretage 4 eksekveringer om dagen. Det er selvsagt ikke optimalt for en aktiv trader. Af den grund opstod brokeren Suretrader. Er man så dygtig og velhavende at man kan allokere 25.000$ til trading, vil jeg anbefale at bruge Centerpoint Securities. Det er, efter hvad jeg ladet mig fortælle, den bedste broker. Det er de, fordi deres handleomkostninger er meget lave. Og fordi det er meget nemt at låne aktier til at sælge short. Det er ikke altid, at man ubesværet kan sælge en aktie short. Man kan blive nødt til at låne aktierne manuelt hos sin broker. Mægleren er den bedste for handlere udenfor USA, og det kræver 500$ at åbne en konto der.

To strategier
Det var det grundlæggende om handel med mid- & small cap-aktier notret på NYSE, Nasdaq og OTC børserne i USA. Nu vil jeg gå videre til to konkrete strategier. De er begge gode til begyndere. Den ene bruges til long plays og den anden til short plays.

ABCD
Først og fremmest skal jeg lige slå fast én gang for alle, at strategien intet har med den harmoniske AB=CD strategi at gøre.

En af mine handler med ABCD-strategien.

 

Spot: En stigning af en times varighed fra, når børsen åbner. Efter stigningen skal der komme en korrektion præget af gevinsthjemtagning. Efter korrektionen skal der komme en mindre stigning og et mindre fald. Punkt A og B er nu identificeret.

Entry: Så snart en højere bund efter B kan identificeres, begynder man at købe op i aktien. Såfremt man skalerer ind i handlen, har man mellemrummet mellem den højere bund og lavere top til at købe. Stoploss sættes under B. Target findes ved at måle kursafstanden mellem A og B, og lægge det til den kurs, man købte den første bunker aktier i.

Manage: Det er ofte en god idé at tage lidt profit ret hurtigt, så man skalerer langsomt ud af handlen. Lock in profits! Stoploss flyttes med op.

Exit: Når kursen rammer D, er target nået. Der tager man det sidste af bordet, eller flytter stoploss i breakeven, mindst.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app

Pilene ude i højre side viser risk/reward. I det her tilfælde risikerer man max 0,25$ pr. aktie, og tjener 0,5$ pr. aktie. Ret konservativt, men stadigvæk en risk/reward på 2. Eksemplet er mit eget. Når I handler setuppet, vil i indimellem opleve langt bedre payoffs. Se bare her: https://youtu.be/ExnfRPnzSmw

Late day fade
Modsat ABCD-strategien, er late day fade beregnet til short plays.

Princippet er simpelt. Man shorter en aktie, der er steget de første 2-3 timer af handelsdagen. Stigningen kommer oftest fordi en nyhed har fået folk til at kaste sig over aktien, hvorfor den stiger kraftigt fra åbningen. På et tidspunkt vil de sidde på nogle store profitter, hvilket får dem til at sælge og tage gevinsten. Når et tilpas stort antal markedsdeltagere tager profit, finder kursen et kursniveau at stabilisere sig på. Derefter begynder flere og flere at tage profit, hvorfor kursen falder mod slutningen af handelsdagen.

Igen går jeg igennem handlen skridt for skridt.

Spot: Kursen starter med at stige fra åbningen. Derefter begynder kursen at forme en bund på samme niveau som den tidligere bund. En lavere top vil kort efter blive dannet.

Entry: Når den lavere top er identificeret kan man begynde at sælge kort. Modsat ABCD-strategien, er det vigtigt at man er inde med hele positionen, før bruddet på bundende. For det kommer hurtigt og kraftigt. For den uerfarne vil det føles som et lyn fra en klar himmel. Stoploss sættes over den anden top. Vil man være på en mere sikker side, kan man sætte stoploss over den første top.

Manage & exit: Angående target, er det lidt sværere. Hvis kursen er steget meget, f.eks. 30% siden åbningen, plejer der at være god luft mellem entry og de seneste synlige bunde. At bruge bundene som target vil være fint nok til at starte med. Man kan efter en periode arbejde videre med at bruge candlesticks og level II til at identificere aftagende styrke blandt sælgerne som et signal om at man skal tage profit. I eksemplet var risikoen 0,15$ pr. aktie og profitten var 0,35$ pr. aktie. Et payoff på 2,5. Igen, jeg har set mange bedre eksempler, men billedet var det bedste jeg kunne finde fra gemmerne.

Gældende for begge strategier, kan det anbefales at kigge efter andre ting der kan styrke ens setup. Det kan være potentielle brud på runde tal. Brud på bevægelser, hvor kursen går igennem en G/R linje. G/R betyder green to red og omvendt. På markederne skabes der ofte en psykologisk selvforstærkende effekt, når aktie går fra at være faldende til at være stigende ift. gårsdagens lukkekurs og omvendt. Forklaringen ligger i at der bliver skiftet ud i de aktier (tickers), der vises på folks observationslister verdenen over.

Gode tips

Jeg håber at artiklen har hjulpet dig med at få et overblik, for ja, der er mange ting og begreber i trading man ikke kender til som ny. Jeg var også forvirret i starten, men sulten og appetitten fik mig til at fortsatte, fortsatte og fortsatte og jeg har nu – som du kan læse – fået et tiltrængt overblik. Artiklen bør efter min mening hjælpe dig videre på en opdagelse af demissioner!

De næste skridt du kan tage, er at oprette et medlemskab hos https://www.investorsunderground.com/ Drengene derinde er super cool. Rigtig amerikaner-afslappende i deres tilgang. Dog SKAL man respektere deres regler, hvis man vil være med i deres livecha,t mens markedet kører. På investorsunderground er der videokurser man kan købe. Der er flere strategier med 3-5 eksempler hvor Nate (ejer og CEO af IU) trader live.

Nogle gange kan investors underground godt være overvældende. Den mængde af nye informationer kan synes at være svært at kapere i første hug. Derfor kan https://www.livestreamtrading.com/ også være et godt sted at starte inden man evt. tager springet videre over til IU. Jeg har ikke prøvet livestreamtrading.com. Men en af mine bekendte i trading, fortæller mig at det er anstændigt for den helt nye i markedet.

I ønskes en god handelsdag.

Prøv vores gratis handelssignaler - LIVE Via Telegram-app
image_pdfimage_print
Del denne artikel