Europæiske aktieindeks styrtdykker: Tysk hovedindeks banker i minus for året – NY

Europæiske aktier falder markant på grund af toldkrig, med det tyske DAX-indeks ned med 7,7 pct., nu i minus for året.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 7. april 2025

Der er blodrødt over hele linjen blandt de europæiske aktier fra morgenstunden mandag, hvor toldkrigens rasen fortsat sender chokbølger gennem markedet.

I Tyskland falder det ledende DAX-indeks med 7,7 pct. til 19.116,25. Dermed er indekset nu i minus for året.

Fredag faldt indekset med 5 pct., og med mandagens fald er det tyske indeks, der har været blandt de klart bedste i år på globalt plan, nu også i minus for året, der blev indledt i 19.909,14.

Indekset er samtidig også tæt på såkaldt bjørnemarked, da det nu er faldet med 18,4 pct. fra den seneste top på 23.419,48 i starten af marts.

Blandt enkeltaktierne falder Rheinmetall med hele 21,2 pct. til 1005,50 euro, og Siemens Energy går 14,4 pct. tilbage til 42,35 euro.

Også andre steder i Europa ser det grelt ud mandag morgen. Det britiske FTSE 100-indeks falder med 5,6 pct., og det franske CAC 40 taber 6,7 pct. fra morgenstunden.

Herhjemme falder C25-indekset med 5,4 pct. til 1438,37.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER