Finanshus om Zealand Pharma: Straffet for hårdt af konkurrentdata

Zealand Pharma er faldet på grund af konkurrence fra Eli Lillys Eloralintid, men analytikere mener faldet er overdrevet, da vigtige detaljer endnu ikke er oplyst. KBC anbefaler stadig køb af aktien med et kursmål på 1120 kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 20. juni 2025

Biotekselskabet Zealand Pharma er faldet markant i denne uge, efter at amerikanske Eli Lilly sidste fredag kom med data for sin amylinanalog Eloralintid, som er potentiel konkurrent til Zealand Pharmas fedmeportefølje og særligt det danske selskabs egen amylinanalog, Petrelintid.

Men faldet på 8 pct. i mandags og næsten 14 pct. i løbet af ugen er “overdrevet”, mener finanshuset KBC’s analytiker analytiker Jacob Mekhael ifølge Bloomberg News.

For selv om resultaterne ved første øjekast ser konkurrencedygtige ud i forhold til Zealand Pharmas petrelintid, så er “vigtige detaljer” om dosering og bivirkninger ikke blevet oplyst, skriver han i et notat.

Dermed følger KBC i hælene på Danske Bank, der tidligere på ugen slog fast, at der er masser af værdi i aktiecasen i Zealand Pharma på trods af de nye data.

Zealand Pharma stiger fredag middag 0,8 pct. til 390 kr., men er faldet mere end 45 pct. i år.

KBC har en købsanbefaling for aktien og et kursmål på 1120 kr.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER