GN venter klar vækstfremgang i 2026 – Enterprise ses tilbage i plus – NY

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 5. februar 2026

GN sigter i 2026 efter en organisk vækst på 3-7 pct. samt en driftsmargin (EBITA) på 11,5-13,5 pct.

Det fremgår af selskabets årsregnskab for 2025 torsdag morgen.

Analytikerne havde inden regnskabet regnet med en organisk vækst for GN på 4,7 pct. i år samt en EBITA-margin på 12,7 pct.

Det fremgår af estimater indsamlet af selskabet selv inden regnskabet.

Midtpunkterne af GN’s prognose er en vækst på 5 pct. samt en EBITA-margin på 12,5 pct. Dermed flugter de meget godt med analytikernes forhåndsforventninger.

Kigger man længere ned i vækstprognosen, er det også GN’s forventning, at Enterprise-divisionen, der producerer og sælger headsets og videoudstyr til professionelle virksomheder, efter flere år i slæbesporet vil vende tilbage til positiv vækst.

Forventningen til Enterprise er således en vækst på 0-6 pct.

– Efter en længere periode med markedsstabilisering oplevede Enterprise-markederne uden for Europa en positiv vækst i salget i 2025, som forventes at fortsætte i 2026. Som følge af handelsmiljøet oplevede det europæiske marked et tilbageslag i løbet af 2025, men viste positive tegn mod slutningen af året. Det antages derfor, at det europæiske marked gradvist vil komme sig i løbet af 2026, skriver GN i sit regnskab.

Samtidig ses Gaming-divisionen vokse 7-13 pct. organisk, mens Hearing ses vokse med 3-7 pct. trods en fortsat “svagere markedsvækst end normalt.”

GN venter således, at høreapparatmarkedet vil vise en vækst i den lave ende af det historiske gennemsnit på 4-6 pct. i enheder og 3-5 pct. i værdi, fremgår det af regnskabet.

Det flugter nogenlunde med udmeldingerne fra Demant, der i tirsdagens årsregnskab fortalte, at selskabet ser en markedsvækst på 2-4 pct. i år.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER