Guldprisen dykker oven på dollarstyrkelse og rentestigning

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 3. marts 2026

Guldprisen falder tirsdag over 4 pct., da en styrkelse af dollar og højere renter på obligationer dæmper guldets tiltrækningskraft som sikker havn under Mellemøstkrisen.

Det skriver Bloomberg News.

Prisen på en ounce guld falder 4,2 pct. tirsdag til 5088 dollar og er samlet bakket 3 pct. siden Israels og USA’s angreb på Iran i weekenden.

Salgspresset på guld forklares af råvarestrateger hos Société Générale blandt andet med, at nogle investorer har solgt guld for at skaffe midler og derved afværge, at nogle af deres øvrige investeringer for lånte midler bliver lukket ned som følge af kursfald.

Desuden er renterne steget relativt meget de seneste dage af frygt for tiltagende inflation, efter at Mellemøstkrisen har sendt energipriserne kraftigt i vejret. Og guld betaler ikke renter, så sammenlignet med obligationer kan investeringer i ædelmetallet syne relativt mindre attraktivt i disse dage.

Endelig er dollar, der ofte bruges som sikker havn, styrket over for en lang række valutaer siden angrebet på Iran. Og da guld handles i dollar, er det blevet relativt dyrere for investorer fra lande med andre valutaer, hvilket kan medvirke til at dæmpe efterspørgslen.

Ud over guld er også spotprisen på sølv faldet med 4,6 pct. til 83,37 dollar per troy ounce. Over to børsdage er sølvprisen faldet med lidt over 11 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER