Gyldendal opjusterer forventninger efter opkøb – NY

Gyldendal opjusterer forventningerne til omsætning og driftsresultat for 2025 efter opkøb af Alvilda, med en forventet omsætning på 760-800 mio. kr. og et driftsresultat på 35-45 mio. kr.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 28. maj 2025

Gyldendal opjusterer efter opkøb sine forventninger til omsætning og driftsresultat på EBIT-niveau for 2025.

Forlagskoncernen venter nu en omsætning på 760-800 mio. kr. og et driftsresultat på 35-45 mio. kr. Den tidligere forventning var en omsætning på 730-755 mio. kr. og et driftsresultat på 30-40 mio. kr.

Forventningerne til driftsmarginalen opjusteres til 4,6-5,6 pct. fra 4,1-5,6 pct.

Det oplyser Gyldendal i en børsmeddelelse onsdag formiddag.

– Opjusteringen kan henføres til den samlede effekt af akkvisitioner i 2025 af Strandberg Publishing, Skoledu (Danviden), Gutkind Forlags portefølje af børne- og ungdomslitteratur og Forlaget Alvilda, noterer Gyldendal.

Opjusteringen kommer samtidig med meddelelsen om, at Gyldendal har købt Alvilda af Modtryk.

Børnebogsforlaget råder over serier som Børste, Find Holger og Gurli Gris og har udgivelser i samarbejde med Lego, Marvel, Disney og Minecraft.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER