Interessant købsmulighed i svenske Arise

Udgivet : 06 January 2016

Af Sune Berg Hansen, aktieinvestor

Jeg har købt tre aktier: En lille bid i Alcoa, en lille bid i Mols-linjen og så en noget større portion i svenske Arise.

Mine køb i Alcoa og Mols er for at ’få dyppet tæerne’ – Jeg tvinger mig selv til at få læst ordentligt op på dem for at afgøre, om jeg skal supplere eller de skal ud igen. Strategien er at finde undervurderede aktier og købe små portioner og så ellers bygge større positioner, efterhånden som casen bliver bekræftet.

Her en kort opsummering af Arise:

Upsides:

1. Kursen er under 60% af bogført værdi.

2. 2015 var ”the perfect storm” for både elspot og elcertifikatpriserne i Sverige – det regnede meget, det blæste meget, A-kraft kørte fint og det var et mildt år… Man må forvente ”andre vinde” i år.

3. Arise tjener gode penge på at drive vindfarme – som de typisk har solgt til institutionelle investorer. (pensionskasser er vilde med vindmøller) .

4. Peter Gyllenhammer er trådt ind i bestyrelsen og har købt kraftigt op (ejer 4,5%) – man vil gerne være, hvor han er… Læs mere om Peter Gyllenhammer her.

5. Politikerne i Sverige har besluttet at hæve prisen på el-certifikater frem til 2020.

6. A-kraft er under afvikling (4 værker lukker i 2020 og resten følger efter løbende).

7. Datacentre og moderne virksomheder bruger i stigende grad vindmøller (Google har lige købt af konkurrenten Eolus) – en udvikling som må forventes at fortsætte.

8. Arise har mange af de bedste vindmøllespots i porteføljen (god vind og udbygget infrastruktur – det sidste er ofte den vigtigste parameter)

9. Turnaround case som ser ud til at blive vendt rundt (de tjener penge og sælger deres projekter til gode priser)

Få gratis børstips i din inbox og få del i den høje hitrate. Skriv dig op

Downsides:

1. Kursen bliver som vinden blæser… De lave priser på el og elcertifikater er et problem! De overlever på nuværende historisk lave niveau, men priserne og efterspørgslen skal op, før det er rigtig sjovt.

2. Arise har en relativ stor gæld (ca. 1,5 mia svenske kroner). De har et meget billigt obligationslån på 1,1 mia, der skal refinansieres i 2019. De har dog en soliditet på 40% .

3. Politisk risiko: Al energi er meget afhængig af den politiske kurs (Kernekraft fik så mange afgifter i hovedet, at det blev uprofitabelt). Hvad der sker politisk får stor betydning. Lige nu er vinden gunstig… Arise får i øvrigt ny direktør som har haft meget med politik at gøre – hvilket er helt bevidst.

 

suneberg_smallSune Berg Hansen er langsigtet aktieinvestor, og bliver blandt andet brugt af Dagbladet Børsen og Millionærklubben. Sune er også kendt som syvdobbelt Danmarksmester i Skak. Sune Berg Hansen samarbejder med daytrader.dk og leverer jævnligt analyser til siden. 

image_pdfimage_print
Del denne artikel
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Kommentarer

  • Relateret
  • Seneste
  • POPULÆRE