Aktiviteten er forbedret i løbet af tredje kvartal, og positive overraskelser er sandsynlige i denne regnskabssæson.
Det vurderer strateger heriblandt Mislav Matejka fra finanshuset JPMorgan, skriver Bloomberg News.
Strategerne henviser til ikke krævende konsensusestimater på en indtjeningsvækst på 6 pct. for de USA-noterede selskaber og et fald på 1 pct. for de eurozone-noterede selskaber.
Indtjeningsvæksten blandt de amerikanske selskaber ventes endnu en gang at være trukket af Magnificent Seven-selskaberne, der ventes at øge indtjeningen med 15 pct., mens de resterende 493 selskaber i S&P 500-indekset kun ventes at øge indtjeningen med 4 pct.
Her henleder strategerne opmærksomheden på, at Magnificent Seven-selskaberne i sidste kvartal løftede indtjeningen med næsten dobbelt så meget som ventet og at noget lignende kan udspille sig i tredje kvartal.
For selskaberne i eurozonen ses en stærke indtjeningsvækst gående ind i næste år, styrket af en vending i Kina og bedre indenlandsk aktivitetsmomentum, idet der henvises til forbedrede kreditimpulser og finanspolitiske stimuli, der bliver mere effektive.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER