Konkursramte Northvolt lukker sidste fabrik i slutningen af juni

Den svenske batteriproducent Northvolt risikerer at lukke sin sidste fabrik i Nordsverige, medmindre der findes en køber inden juni. Danske pensionsselskaber som ATP, PFA Pension og Danica har investeret i selskabet.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. maj 2025

Den konkursramte svenske batteriproducent Northvolt lukker og slukker sin sidste fabrik i Nordsverige, hvis ikke der melder sig en køber på banen inden slutningen af juni.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af anonyme kilder.

Selskabet blev i marts begæret konkurs og aktiverne sat til salg. Det har dog indtil videre ikke været muligt at finde en køber.

Northvolt har en tilbageværende fabrik i Skellefteå, hvor der produceres batterier til lastbilproducenten Scania.

Der vil ifølge Bloomberg blive afholdt et personalemøde senere i dag.

Flere danske pensionsselskaber har investeret i Northvolt. Det gælder ATP, PFA Pension og Danica.

ATP investerede 2,3 milliarder kroner i det svenske selskab. I december sidste år kaldte ATP’s direktør, Martin Præstegaard, investeringen for nærmest værdiløs. Det skete i et interview med DR.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER