Mærsk suser til tops i eliteindeks i marked præget af handelskrig

Mærsk-aktierne stiger over 2 pct. på grund af toldkrigen mellem USA og Kina samt ekstratillæg på shippingsektoren. Markedet spekulerer i, at Mærsk kan vinde markedsandele.

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 14. oktober 2025

Mærsk-aktierne har lagt sig godt til rette i toppen af eliteindekset tirsdag morgen med plusser på over 2 pct.

Toldkrigen mellem USA og Kina er fortsat i spil – og oven i er der nu også indført ekstratillæg på både den amerikanske og kinesiske shippingsektor.

Kinas handelsministerium meddelte tirsdag morgen, at landet indfører begrænsninger over for fem amerikanske enheder af Hanwha Ocean-selskabet – en af Sydkoreas største skibsbyggere med tætte forbindelser til den amerikanske shipping- og forsvarsindustri.

– Tillæg eller fees er kun en lille brik i det hele. Men det kan være, at der er nogen, der spekulerer i, at Mærsk kan vinde markedsandele på den konto, siger Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank, til MarketWire.

B-aktien i Mærsk stiger 2,4 pct. til 12.500 kr. i den indledende handel tirsdag morgen, og A-aktien går 2,0 pct. frem til 12.490 kr.

– Men det er primært told, der spiller ind. Efter blødere toner fra USA om øget told i søndags, er Mærsk gået frem, påpeger Mikkel Emil Jensen.

B-aktien steg 1,5 pct. mandag i et ellers tynget marked.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER