Mastercard slår forventningerne – forbrugerne holder sig ikke tilbage

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 29. januar 2026

Den amerikanske kreditkortudsteder Mastercard har klaret sig bedre end ventet gennem sit fjerde kvartal, hvor konklusionen er, at forbrugerne ikke er stoppet med at bruge penge.

Det skriver Bloomberg News.

– Det overordnede makroøkonomiske miljø er gunstigt, og vi ser fortsat en sund udvikling blandt forbrugere og virksomheder, lyder det fra Mastercard-topchefen, Michael Miebach, i forbindelse med regnskabet.

Nettoindtægterne i fjerde kvartal landede på 4,3 mia. dollar – svarende til 4,76 dollar per aktie. Analytikerne havde på forhånd spået henholdsvis 3,83 mia. dollar og 4,25 dollar per aktie.

Mastercard-aktien stiger torsdag eftermiddag 1,6 pct. til 529,60 i ellers mørkerødt amerikansk marked, hvor det brede S&P 500-indeks bakker 1,3 pct.

Efter amerikansk børslukning torsdag venter også regnskab fra kreditkortrivalen Visa.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER