Gregers Wedell-Wedellsborg skifter Matas og Danmark ud med canadiske himmelstrøg, når han efter 15. november træder ind i topledelsen i detailkæden Loblaw.
Det skriver Finans.
Gregers Wedell-Wedellsborg kommer til at stå i spidsen for datterselskabet Shoppers Drug Mart Cooperation i Loblaw, der driver 1300 apoteker og kosmetikbutikker i Canada.
Med skiftet slutter den fratrædende Matas-topchef sig til danske Per Bank, der er administrerende direktør for Loblaw. Gregers Wedell-Wedellsborg indtræder samtidig i ledelsen i den børsnoterede virksomhed.
Loblaw har på koncernbasis 2400 butikker i Canada og en årlig omsætning på 300 mia. kr. Her udgør Shoppers Drug Mart Cooperation omtrent en tredjedel af salget.
– Vi har gennemført en global søgning til denne vigtige rolle. Gregers Wedell-Wedellsborgs dokumenterede resultater inden for detailhandel gennem mange år og hans fokus på digital innovation, gør ham perfekt egnet til denne nøgleposition, skriver Per Bank om valget af Gregers Wedell-Wedellsborg ifølge Finans.
Den fratrædende Matas-direktør indtog topposten i den danske materialistkæde i 2017. Han afløses midlertidigt af finansdirektør Per Johannesen Madsen.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER