Aktien i Novo Nordisk ligger tirsdag eftermiddag i bunden af det danske eliteindeks, C25, med et fald på 2,8 pct. til 263 kr.
Årsagen kan være nye branchedata for salget af GLP-1-midler, der kunne tyde på, at den danske medicinalkoncern i Europa taber markedsandele til rivalen Eli Lilly.
Det er i hvert fald data, som bemærkes af analytikerne hos Morgan Stanley.
Dataene er baseret på en analyse af data fra konsulentfirmaet Iqvia for salget af de injicerbare GLP-1-lægemidler Trulicity, Mounjaro, Ozempic og Wegovy frem til august 2025, skriver analytiker Thibault Boutherin fra Morgan Stanley i et notat ifølge Bloomberg News.
Analytikeren vurderer, at Eli Lillys markedsandelsgevinst er “drevet af produktdifferentiering og kommerciel eksekvering”, snarere end produktudbud og tilgængelighed, skriver Bloomberg News.
Aktien i ELi Lilly falder i formarkedet i USA med 0,6 pct. Den har med en stigning i år på 6 pct. dog klaret sig markant bedre end Novo Nordisk, som modsat er faldet omkring 40 pct.
.\˙ MarketWire
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER