Novo/Sydbank: Detaljerede data med vægttabshåb indeholder både godt og skidt

Der er næppe udsigt til relativt større bevægelser i Novo-aktien mandag, hvor investorerne kan fordøje nyt fra årets diabeteskonference i USA.

Det vurderer Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank, der beretter om både godt og skidt fra Novos studier af vægttabshåbene Cagrisema og Amycretin.

– Jeg har svært ved at se, at aktien skal ret meget mere end det generelle marked i dag, siger Søren Løntoft Hansen til MarketWire.

Han peger på, at de overordnede resultater fra studierne med Cagrisema og Amycretin for længst er offentliggjort.

I weekenden er der dog blevet lagt fulde datasæt frem i videnskabelige tidsskrifter, henholdsvis New England Journal of Medicine og The Lancet.

Og her er det detaljer, som Søren Løntoft Hansen hæfter sig ved.

POSITIVE DETALJER MED CAGRISEMA

I forhold til Cagrisema peger Sydbank-analytikeren på, at bivirkningsprofilen ser fin ud. Han hæfter sig desuden ved, at der i studiet var relativt få patienter, der valgte at stoppe behandlingen.

– Nogle af de nye data afslører, at 41 pct. af deltagerne når under et BMI på 27. Og det er ret positivt synes jeg, fremhæver Sydbank-analytikeren.

Han hæfter sig også ved en række nye data fra Cagrisema om patienternes livvidde og graden af inflamation i kroppen, som kan han vurderer gøder for, at Cagrisema ender med at vise sig at have god effekt i forhold til at forebygge alvorlige hjerte-kar-hændelser.

Et opmærksomhedspunkt i studiet, Redefine 1, er, at en af deltagerne begik selvmord. Men observatøren af studiet konkluderer, at det ikke er relateret til Cagrisema, påpeger Søren Løntoft Hansen.

SKAL ARBEJDE MED AMYCRETINS BIVIRKNINGER

I forhold til de detaljerede data for Novos vægttabshåb Amycretin hæfter Søren Løntoft Hansen sig ved, at bivirkningerne stikker lidt ud.

– Her er meget stærke vægttabsdata, og det er potentielt bedst i klassen, siger Søren Løntoft Hansen, der til gengæld er meget klar om de data, der er lagt frem for bivirkningsprofilen.

– Bivirkningerne er for høje, konstaterer han.

– Der er for meget kvalme, opkast, diarre og forstoppelse. Men det er ikke noget, man ikke har set før. Det er noget, man kan opleve i tidlige studier, siger Sydbank-analytikeren.

Han peger på, at det kan skyldes, at den eller de optimale doser endnu ikke er fastlagt i de tidlige studier, ligesom der stadig arbejdes med den mest nænsomme opskalering af dosis.

Desuden skal man være opmærksom på, at deltagerne i studiet opholder sig på hospitaler i fem dage.

– Og det gør, at personerne følges meget tættere, hvilket kan føre til flere rapporteringer af bivirkninger, siger Søren Løntoft Hansen og fortsætter:

– Men det er selvfølgelig noget, der skal adresseres i fase 3-studiet, der også er forlænget. Det kører over 80 uger. Normalt ser man 68 uger, eller 72 uger for Zepbound (fra Eli Lilly). Og det er formentlig for, at give en langsommere titrering (dosisopskalering, red.), så man for styr på bivirkningerne, siger Sydbank-analytikeren.

Får Novo løst udfordringerne med bivirkninger, anser Søren Løntoft Hansen Amycretin som et meget attraktivt middel målt på effekt, også fordi det både kommer i injektions- og pilleform.

Effektdata med Amycretin i injektionsform, der blev offentliggjort helt tilbage i januar, viste, at patienterne på 20 milligram Amycretin tabte sig 22 pct. efter 36 uger mod en vægtforøgelse på 1,9 pct. blandt patienter, der fik placebo.

For de patienter, der blev opskaleret til en dosis på 60 milligram, var vægttabet 24,3 pct. mod et vægttab på 1,1 pct. på placebo.

.\˙ MarketWire