Novos næste vægttabsmiddel bliver det lille i sammenligningsstudie med rivals middel

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 23. februar 2026

Novo Nordisks næste vægttabsmiddel, Cagrisema, viste sig ikke lige så potent målt på vægttab som Eli Lillys førende vægttabsmiddel, Zepbound, i et stort sammenligningsstudie, som Novo har gennemført.

Studiet var designet med henblik på at vise, at Cagrisema var mindst lige så godt som Zepbound (non-inferiority), men Cagrisema nåede ikke det primære endemål for studiet.

I studiet gav Cagrisema anledning til et vægttab på 23 pct. efter 84 ugers behandling, mens Zepbound, der bygger på det aktive stof Tirzepatid, gav et vægttab på 25,5 pct.

Bivirkningsprofilen for Cagrisema betegnes som mild til moderat for det store flertal af patienter og aftagende over tid.

Studiet var et åbent studie, hvor patienterne vidste, hvilket vægttabsmiddel de tog.

Cagrisema bygger på hormonerne GLP-1 og Amylin og er baseret på Novos storsælgende GLP-1-analog, Semaglutid, og Amylinet, Cagrilintid.

– Vi er tilfredse med vægttabet på 23 pct. for Cagrisema i dette åbne forsøg. Cagrisema har potentiale til at blive det første GLP-1/amylin-kombinationsprodukt på markedet for mennesker, der lever med fedme, hvilket dokumenterer, at Cagrilintid supplerer de eksisterende fordele ved Semaglutid og tilbyder klinisk betydningsfulde additive vægttabseffekter, der er bedre end dem, der er observeret med GLP-1-biologi alene, siger Martin Holst Lange, som er medlem af koncernledelsen i Novo med ansvar for forskning og udvikling.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER