Pandora-analytiker forudser hård dag efter sølvpriserne igen sætter rekord

HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER
Udgivet: 22. december 2025

Prisen på sølv har mandag morgen igen sat rekord, og det er ikke uden betydning for det danske smykkeselskab Pandora, hvor sølv er en vigtigt omkostningskomponent for selskabet.

– Lige nu er sølvprisen noget af det, der styrer aktiekursen for Pandora, og aktien har det med at reagere negativt, når priserne stiger, siger Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i AL Sydbank.

Spotprisen for sølv ramte tidligere mandag morgen rekordkursen 69,45 dollar per troy ounce, men er siden faldet til 69,00 dollar svarende til en stigning på 2,8 pct. siden fredag.

De største stigninger i sølvprisen er fundet sted her sidst på året, særligt i november og december, og siden årsskiftet er prisen mere end fordoblet.

Dog vil Pandora ikke mærke konsekvenserne af de stigende sølvpriser med det samme.

– Pandora afdækker forbruget af sølv ud i fremtiden, derfor vil vi også først rigtigt se de stigende sølvpriser sætte sit aftryk i regnskabet i 2027, siger Søren Løntoft Hansen.

Samtidigt understreger han, at smykkeselskabet arbejder aktivt med at formindske sølvforbruget. Det sker gennem blandt andet redesigns, hvor forbruget er lavere samt forsøg med andre metaller.

Pandora faldt fredag 0,1 pct. til 699,20 kr. og er i 2025 faldet 46 pct.

.\˙ MarketWire

Del denne artikel
HENT GRATIS E-BOG<<<< FORSTÅ DAYTRADING PÅ 20 MINUTTER