Første måned af Robot-udfordringen er afsluttet, og det blev mennesket som vandt første runde i form af 35-årige Anders Lissau Dall. Han har i løbet af den seneste måned foretaget lidt over 90 handler, afsluttede måneden med et afkast på 13,2 pct. og blev dermed månedens vinder af en iPad Air.
Efter i et år at have tradet på en demo-konto har Anders nu taget springet ud i at handle live, og han har inden da brugt meget tid på at teste og udvikle sin strategi. Den 35-årige SOSU-hjælper arbejder til daglig som nattevagt på et plejehjem og har her haft masser af tid til at støve information op.
“Daytrader.dk har givet mig en masse god viden. Jeg har følt, at der er en oprigtig interesse i at uddanne og lære fra sig. Jeg har valgt ikke at følge andens strategi, men har forsøgt at sætte mine egne regler,” siger den nye håbefulde trader, som i løbet af den seneste måned har handlet det engelske FTSE 100-indeks og valutakrydset AUD/USD – se Anders’ strategi i slutningen af artiklen.
Du kan læse mere om Anders Lissau Dalls strategi under grafen herunder.