Hvis man er vant til almindelig aktiehandel, kan det måske være svært at forstå begrebet shortselling. Ved almindelig aktiehandel køber man jo typisk et antal aktier, og håber dernæst på, at det pågældende firma vil stige i værdi. Sådan tænker man ikke nødvendigvis som daytrader. Typisk vil en daytrader handle med for eksempel CFD-kontrakter eller futures, der afspejler aktiekursen. Men i den konstruktion ejer man ikke selv aktien. Dette giver mulighed for at ”shorte” eller ”sælge markedet”, og på den måde kan man få gevinst, selv når selve aktiekursen falder.
Herunder kan du se en video, som forklarer, hvordan det foregår på handelsplatformen AvaTrade.
Når man ”sælger markedet” skal man forestille sig, at man først låner et antal værdipapirer. Når man har lånt dem, sælger man dem straks til det bedste bud. Dernæst håber man på, at kursen falder, hvorefter man købte aktierne tilbage igen – nu forhåbentlig til en billigere pris. Når det er gjort, afleverer man papirerne tilbage til den oprindelige ejer med gevinst.
|
For at gøre det endnu mere konkret kan man forestille sig, at man går over til din nabo og spørger, om man må låne hans helt nye græsslåmaskine i to dage. Når man har lånt den, sælger man den straks på Den Blå Avis til 5000 kroner. To dage senere ser man nøjagtigt samme type græsslåmaskine, men nu er den nedsat til 4000 kroner. Man køber græsslåmaskinen og afleverer den tilbage til naboen med tak for lån. Naboen har fået græsslåmaskinen tilbage, og man har selv i mellemtiden tjent 1000 kroner.
Man kan også shorte markedet via CFD-handel (Contracts for difference). Når du køber en CFD, så ejer du rent faktisk ikke nogen aktier på noget tidspunkt. En CFD er et såkaldt “derivat”, og prisen på dette produkt udvikler sig på samme måde som den aktiv, som det afspejler. Det kan for eksempel være en aktie eller et indeks. Man kan sige, at CFD’en er en slags væddemål, som handelsplatformen opsætter. Det giver mulighed for at købe produktet med gearing, og man har også mulighed for at shorte produktet, evt. også med gearing.
I forhold til CFD-handel skal man dog lægge til, at sælgeren er helt indforstået med, at man prøver at tjene penge på hans “græsslåmaskine”. Samtidig er det dig som låner, der står med risikoen, for det kan jo være, at det i perioden ikke lykkes at købe “græsslåmaskinen” tilbage til en billigere pris. I så fald taber man differencen, for naboen skal jo have sin maskine tilbage – koste, hvad det vil.
Så hvor man normalt bare ville købe f.eks. en Facebook-aktie, så giver en CFD dig mulighed for at geare din handel, typisk op til 5 gange, sådan at du kan femdoble din satsning på, at Facebook stiger. Man har også mulighed for at shorte og geare på samme tid, typisk op til fem gange, hvis du satser meget stærkt på, at en aktie falder.
Du kan bl.a. shorte CFD´er igennem AvaTrade handelsplatform. Du kan se en video om shortselling ovenfor, og læse mere om om shortselling her.
Sådan fungerer shortselling
Især under finanskrisen blev shortsellling diskuteret. Nogle mennesker syntes, at det var umoralsk at spekulere i, om et selskab klarede sig dårligt og fik faldende kursværdi. Det er op til den enkelte daytrader at tage stilling til, om man kan stå inde for det moralske i ”shortselling”, men i realiteten er der dog også meget sund fornuft forbundet med begrebet.
Den moderne historie med køb og salg af kontrakter stammer fra 1848 i Chicago, da byen var blevet hovedsæde for opbevaring, salg og distribution af korn. Kornhandelen var sæson-betonet, og landmændene ønskede at gardere sig mod vilde udsving i prisen på korn, der i værste fald kunne true deres eksistens. De sikrede sig ved at sælge kornet på kontrakt til en fast pris i fremtiden. Så var det pludselig køberen, der stod med risikoen (men også gevinsten), hvis prisen på kornet steg/faldt mere end den aftale pris. I kølvandet på denne relativt gennemskuelig konstruktion opstod en række mellemhandlere, der hele tiden købte og solgte kontrakterne på korn. Dermed opstod et marked for spekulation og shortselling.
Man kan samtidig argumentere positivt for, at en masse købere og sælgere er med til at gøre markedet likvidt, og et likvidt marked kan i sidste ende betyde, at prissætningen af en vare kan blive mere korrekt. Her kan man forestille sig, hvad der ville ske, hvis der var mange sælgere (af for eksempel korn), men kun en enkelt køber. I den situation vil køberen have magten og langsomt men sikkert kunne presse prisen længere og længere ned. Til sidst vil landmændene dårligt nok kunne få deres forretning til at løbe rundt. I den situation vil de fleste landmænd nok ende med at ønske, at der var mere end en enkelt køber af deres korn.
Gratis kurser i aktiv trading. Se vores automatiske forløb. Online kurser i trading |